Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tage styrter sammen

I løbet af de sidste uger har der været flere tilfælde af sammenstyrtede tage, bare lørdag var der 10 tilfælde i det nord jyske.


Mange af os kan sikkert huske historien om ridehallen i Brovst, der styrtede sammen, imens to ryttere og heste befandt sig i hallen. Ganske mirakuløst slap både ryttere og heste med skrækken. Derudover er en stald i Ydby med tre Islandske heste faldet sammen. Alle tre heste kom heldigvis også uskadte igennem den oplevelse.


I alt er der indsamlet info om 40 anmeldelser af nedstyrtede tage på staldbygninge siden nytår. Det reelle antal frygtes at være endnu større.


I løbet af weekenden var det kvæg og svinegårde samt et gartneri, det gik udover i det nord jyske.


Hvad er det, der giver problemer?


Problemerne opstår, når sneen begynder at tø for derefter at fryse og blive til is. Frossen sne er utrolig tungt, og udgør derfor en helt anden belastning end fint pulversne. Når tung sne så kombineres med store tagflader, kan det gå rigtig galt.

Jo større tagflade og mindre taghældning, jo større bliver risikoen for, at taget giver efter under snemasserne.


Når man kommer op over spændvidder på de 16-20 m (kritisk spænd), forøges risikoen, da tagets store overflade i forhold til stål/træ spær, bliver for stor. Ydermere gør en lille taghældning, at sneen bliver liggende på taget, i stedet for at skride ned efterhånden som det tør.


Hvis man bliver nød til at bygge med spændvidder over 16-20 m er der nogle forholdsregler man bør arbejde efter.


1: Have mindre spær afstand
2: Benytte tværgående spær
3: Ikke at spare på spær dimensionerne
4: At sikre en taghældning, som giver sneen mulighed for at kunne skride.


Disse ting virker måske indlysende for nogen, men desværre ses det, især at folk vælger at bygge med en større afstand mellem spærrene, for at kunne spare nogle penge. At have lyst til at spare er en tanke vi alle kender til. Men desværre er det ikke altid nemt, at gennemskue hvad det kan have af konsekvenser for bygningens holdbarhed.


I løbet af vinteren er der oven i købet kommet fokus på at kommunerne siden 1. april 2009 ikke har været påkrævet at skulle foretage en teknisk undersøgelse af konstruktionen på de stålhaller, som får byggetilladelse. Flere eksperter mener nu, at dette bør laves om. For mange af de bygninger der er styrtet sammen i løbet af den sidste tid, er netop af denne type.


Et sådan tiltag vil gøre det nemmere at kunne stole på holdbarheden af det, man får bygget.


Tilføjet d. 21-02-2010 kl. 09:00 af i kategorien Ejendomme og teknik.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider