Det internationale rideforbund FEI forbyder brug af træningsmetoderne rollkur og hyperflexion, mens "Low, Deep and Round"-metoden er tilladt. Det blev besluttet på en FEI-konference om træningsmetoder den 9. februar 2010. Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand, der deltog i konferencen, kalder beslutningen for "et stort skridt for hestevelfærden".
Rollkur og hyperflexion forbudt
Ved en FEI-konference i Lausanne den 9. februar 2009 blev træningsmetoderne rollkur og hyperflexion defineret som "bøjning af hestens nakke under tvang". Disse træningsmetoder vil fremover være forbudt og skal sanktioneres ved internationale stævner. Træningsmetoden "Low, Deep and Round" blev på konferencen defineret som "bøjning af hestens nakke uden tvang", og denne metode vil fremover være tilladt.
Det blev også besluttet at implementere videoovervågning af opvarmningsbanerne ved udvalgte stævner for at sikre hestevelfærden. Formanden for FEI's dressurkomité, Frank Kemperman, står nu i spidsen for arbejdet med at uddanne de internationale stewards, så de kan håndhæve reglerne.
Kilde: Dansk Ride Forbund

