Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mandel OX – en stjerne er død

Mandel var kendt i fuldblodsaraberkredse og stjernen i stalden hos Ja' Arabians. Nu er han død efter en tragisk ulykke på et wellnessophold. Han blev 11 år og var i sit livs form.


Da Per, Mandels ene ejer og rytter, fik en ridepause pga. en operation i overkæben i august, bookede han svømning til Mandel midt i august med henblik på, at de kunne starte stævne igen i Vrensted den 5. september.
Når han ikke selv måtte ride, kunne Mandel holde sin form ved at svømmetræne.
Men sådan skulle det ikke gå. På andendagen af wellnessopholdet kom Mandel ud for en tragisk ulykke.


Første dag havde Mandel svømmet to baner. Det var hans debut i bassinet.
Dagen efter ville han ikke. Han stejlede to gange, og anden gang faldt han og slog sit hoved så fatalt, at han ikke kunne rejse sig.


Dyrlægen var lige i nærheden og kom i løbet af 10 minutter, og Mandel blev smerte- og chokbehandlet og trukket ind i en boks.
Først på aftenen blev Mandels ejere, Per og Jane, ringet op og orienteret om ulykken. De blev løbende holdt opdateret, og midt på aftenen fik de den glædelige nyhed, at Mandel havde rejst sig og drukket 15 liter vand for derefter at lægge sig igen.
"Da steg vores håb lidt", fortæller Jane til heste-nettet.


Desværre døde Mandel tidligt næste morgen kl. 3.45 af sin hovedlæsion, og Per og Jane blev ringet op 10 minutter senere med beskeden i dybeste medfølelse.
Jane fortsætter: "Vi gik i chok! Slet og ret.Vi var forfærdede.....og vores smukke, smukke Mandel var revet bort fra verden og os."


Mandel var 11 år og topfit. Han havde gennemført 174 distance-konkurrencekilometer
på første halvdel af 2009-sæsonen. Han var i sit livs form. Og Ja' Arabians havde meget
store forhåbninger til de kommende 3-4 år, hvor han skulle til virkeligt at vise, hvad han kunne. Per er ikke point-rytter men ligger øverst på ranglisten med Mandel for de ikke-pointgivende ekvipager. Der er 5 års sportsligt træningsarbejde tabt ved Mandels død.


Om Mandels personlighed siger Jane: "Mandel var vores stalds stjerne. Vi har mange araberheste men ingen med Mandels personlighed. Han var sådan en hest, som man deler sin sandwich med, når vi var til stævne. Jeg har tit sagt efter en god stævnedag: Vi har ikke haft hest med - vi har haft hund med, for Mandel var som en hund. Mandel var vores bedste hest, og ingen af avlsdyrene kan måle sig med samværet, man har med en stævnehest i ridning og sport. Vi fik lov at dele tid med ham i syv år; fra han var 4 til han døde alt for tidligt som 11 årig."


Per er så ked af det, at han ikke har nemt ved at tale om ulykken. "Jeg har mistet min pragtfulde hest, og det er svært for mig", siger han. Jane må som oftest tage over.


Ja' Arabians har haft to år i distancesporten med Mandel, hvor alting har været rent overskud - forstået på den måde, at de ikke har haft tid til at avancere med hensyn til træning og tage rytterlicens. Men Mandel har været klar til LA de seneste to og et halvt år. Derfor har han kunnet løbe alle 25 km i galop i skovene ved f.eks. Skærbæk på en 27 km rute som udgør LC niveau.


Det har betydet mange sejre og mange lækre billeder, fordi der har været tid til at nyde
det og overskud til at fotografere og invitere nye ryttere ind i sporten.
"Det er jordens bedste hestesport men med lille udbredelse" siger Jane. Derfor har Ja' Arabians taget på sig, via Mandel, at fortælle, hvor lækkert distanceridning er. Og derfor var Mandel kendt i fuldblodsaraberkredse.


"Vi har også holdt et distance-begynder-kursus, og jeg var i gang med at planlægge det næste kursus til uge 42, men det er pt. aflyst. Vi er "slået hjem" på alle felter."


Jane tilføjer, at en del distanceryttere i deres omgangskreds benytter svømning til deres arabere, og at de kun havde hørt god kritik af hestesvømning, da de sendte Mandel af sted på wellness og svømmetræning.


Per har nu valgt en ny distancearaber fra egen avl. Det er Al Ja'caar, en 4 års hingst. Den er blevet skoet, skal kastereres i denne måned og der er booket tilridning i november. Det er gjort for at holde modet oppe og prøve at se fremad og lægge planer.

I søndags var Per i sadlen igen på en af stutteriets andre vallakker. Dog kun i 15 minutter - i al Mandels udstyr.


Jane og Per ville ønske, at de havde sendt en anden hest i svømning i stedet. Bare ikke Mandel. "Han var en meget elsket hest og vores partner i sport og en rigtig god ven. Det er meget trist, men det er vigtigt at huske, at det er på eget ansvar, når man sender sin hest ud til andre" slutter Jane.



 

Tilføjet d. 09-09-2009 kl. 19:21 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
23-01-21 Sportsplanen for distance er klar
20-09-19 Doping eller sabotage?
19-04-19 Distanceridning: Lynstævne i Feldborg en stor succes
29-01-19 Distance: Skandalernes tid er ikke forbi
02-01-19 Distanceweekend på Djursland
01-10-18 Merethe Neland er ny Danmarksmester i distance
26-09-18 DM i distance på lørdag
25-07-18 Vil du være ambassadør for distance?
06-07-18 Så er det tid til Københavnerridtet
04-04-17 FEI indgår samarbejde med EquiRatings om data og risikoanalyse i military og distance


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider