Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste foretrækker håndtering fra venstre

At heste skal håndteres fra venstre side, er noget af det første man lærer på en rideskole. En ny undersøgelse fra St. Andrews University viser at den grundregel måske ikke er helt tilfældig.


Undersøgelsen er ledt af Kate Farmer fra Harmony Center i Australien og viser at det ikke kun er os, men også hesten der foretrækker håndteringen fra venstre.


I forsøget blev en gruppe heste delt op i to: Én hvor hestene blev håndteret og trænet fra venstre, og én hvor hestene blev håndteret og trænet ligeligt fra begge sider.

Herefter blev hestene udsat for forskellige situationer sammen med mennesker, og det viste sig at uafhængigt af træningen, valgte størstedelen at have mennesket på sin venstre side.


Resultatet er værd at tænke over når man f.eks. har en hest der ikke vil longeres på højre volte. Ofte opfattes hesten som stædig, men der kan i stedet være tale om en utryg hest, der gerne vil holde mennesket på sin venstre side.


Farmer pointerer at det er vigtigt ikke at straffe den slags heste, men i stedet gøre dem fortrolige med at blive håndteret fra højre side.


Det at hesten vælger at have sin venstre side mod træneren, menes at hænge sammen med at det venstre øje er hestens "hurtige" øje. Hesten reagerer således hurtigere og kraftigere med flugtreaktion, når en skræmmende stimulus opfattes med venstre øje frem for højre.


Farmer mener derfor det er vigtigt at tilvænne specielt unge heste til træning fra begge sider.



Kilde: The Horse


Tilføjet d. 10-08-2009 kl. 17:54 af i kategorien Træning.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider