Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Advarsel mod hestehandler

Ikke alle der handler med heste har en lige høj moral, det tror jeg efterhånden vi alle ved, men nogen har mærket det på egen kappe, på en både dyr og ubehagelig måde.


Blandt dem er Eva fra den sydvestlige del af Jylland. Hun byttede i Maj 2008 sin hoppe og en vallak pony til en Ungarnsk varmblod vallak. Det skulle imidlertid vise sig at være en rigtig dårlig handel.


Hestehandler Uffe Søndergaard fra Nykøbing Mors, Team Søndergaard, fortalte Eva at den nye vallak, Justi, havde en mus i den ene bagkode og fik fra to forskellige dyrlæger at vide at de var 99% sikre på at det ikke ville få en betydning for brugen af ham.

I oktober blev Justi halt på det ene forben og blev bragt til Ansager Dyrehospital. Eva havde fået fat i de gamle røntgenbilleder og dyrlæge Jon Vedding Nielsen kunne konstatere at der var spat på det ene bagben.


På baggrund af disse oplysninger lagde Eva sag an mod Uffe Søndergaard. Hun fandt så, et lille stykke tid efter, ud af at Uffe Søndergaard stadig havde Evas hoppe.

Med en udgående fogedforretning blev hesten forsøgt udleveret, men Uffe Søndergaard påstod at hesten var solgt til Holland for kr. 7.500,-.


Sagen er slut i retten i Holstebro, hvor Uffe Søndergaard er dømt til at betale Eva kr. 29.930,75 samt Evas advokatomkostninger til kr. 4.210,- og så naturligvis yderligere retsafgift og honorarer til retten i Holstebro. (Red.: Vi er i besiddelse af domsudskrift.)

Uffe Søndergaard (Team Søndergaard) er begæret konkurs og skylder ifølge velinformerede kilder omkring 1,5 mio. kroner - så Eva skal nok ikke forvente at få sine penge!


Vi må derfor på det kraftigste fraråde nogen at benytte Uffe Søndergaard eller Team Søndergaard i forbindelse med nogen form for hestehandel, kun på den måde kan man stoppe menneskers umoralske og skruppelløse svindel og humbug.



 

Tilføjet d. 30-06-2009 kl. 09:00 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider