Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tid til årets Hubertusjagt

Så er det ved at være tid til den årlige Hubertusjagt den første søndag i november. Jagten er blevet redet siden Sportsrideklubben blev stiftet i år 1900. Hvert år afholdes Hubertusjagten den første søndag i november i Dyrehaven.


For jagtrytterne starter sæsonen i begyndelsen af april og sæsonen slutter med denne traditionsrige jagt i Dyrehaven. Hubertusjagten er særlig spændende, fordi den - i modsætning til årets øvrige ca. 24 jagter - slutter med et 800 meter langt væddeløb. Den rytter, der kommer først i mål, er årets Hubertus-vinder.


I selve Hubertusjagten deltager ca. 120 voksne ryttere og ca. 40 ponyryttere. Søndagen før Hubertusjagten, bliver det på årets næstsidste jagt på Ledreborg Slot offentliggjort, hvem der er kvalificerede til at ride med i Hubertusjagtens opløb. Udvælgelsen foregår således, at de 30 ryttere, der har fuldført flest jagter i årets løb, inklusive rævehalejagten, kan være med i opløbet.


Starten på jagten går fra Peter Lieps Hus kl. 10.00, efter at master har præsenteret officials og givet feltet instruktioner om jagtens forløb. Når feltet har været igennem bl.a. Ulvedalene og Grusgraven, der begge har forhindringer med dyb landing, slutter 1. etape ved Eremitageslottet ca. kl. 10.50. Efter en pause på ca. 15 minutter fortsætter jagten, og ved slutningen af 2. etape kommer rytterne til det spændende udspring i Magasindammen (forhindring nr. 32).


Jagten er 13 km lang og undervejs skal der passeres 34 forhindringer. Selve jagten slutter igen ved Eremitageslottet, og opløbsrytterne rider derefter mod den gamle galopbane, hvor væddeløbet starter.


Favoritter


Blandt favoritterne til opløbet for de store heste kan nævnes: Kristina Bauer på Avancé XX, Niels Goldschmidt på Gandalf de Grey XX. Anni Pop-Madsen på Vincent XX
Outsider er Henrik Bold på Magic. I år kan også fuldblodshestene (XX) deltage.
Fuldblodsheste kan kun deltage hvert andet år, i lige årstal.For ponyfeltet er favoritterne: Tina Nørbæk på Cassandra, Julie Lentz på Papaya og Isabella Raahauge på Amadeus.


Info: På grund af sporarbejde er der desværre ingen S-tog mellem Hellerup og Klampenborg søndag den 2/11-08. Men DSB henviser alle passagerer til Kystbanen som stopper ca. hvert 10 minut.


http://www.hubertusjagt.dk/



 

Tilføjet d. 28-10-2008 kl. 09:00 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider