Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hoppe kilet fast i hult træ

USA: Det sker heldigvis ikke så tit, at en hest får kilet sit hoved fast i en træstamme. Men det var ikke mindre hvad der skete for en uheldig amerikansk hesteejer i Virginia, som fandt sin hest "siddende" med hovedet fastklemt til et hult træ. Han måtte skære hoppeplagen Gracie fri med en motorsav, hvilket ikke var helt let.


For få dage siden ville hoppeplagen tilsyneladende helt uskyldigt undersøge et hult "Peter Plys"-træ ude på folden. Problemet var, at hovedet kilede sig fast i den v-formede åbning i træstammen, så hesten ikke kunne komme fri igen. Ejeren Jason Harschbarger hørte larm oppe fra folden og kunne konstatere, at hans plag sad urokkeligt fast i træet. Han skyndte sig at hente kamera, reb og en kædesav, for at få hesten fri. "Jeg ved egentlig ikke, hvad der fik mig til at tage kamera med", siger han efter episoden.


Hoppen gik i panik pga. larmen fra kædesaven lige oppe over hovedet, så den stejlede flere gange og fik faktisk hovedet fri. Men problemet var nu, at selvom hovedet var fri, så fik den hoven i klemme i den v-formede åbning i træet istedet. Det tog yderligere 20 minutter for Jason at få benet fri efter en nervepirrende operation med den larmende kædesav, som ikke måtte skade hesten og alligevel foregå så tæt på hesten som muligt, for at få den fri. Hoppeplagen kom ikke noget alvorligt til, udover at den pådrog sig mindre skammer og hudafskrabninger, men den er derimod blevet verdensberømt på Fox News, fortæller ejeren.


Kilde: Horsetalk



 

Tilføjet d. 21-10-2008 kl. 11:58 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider