Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dårlig ensilage koster 100 heste livet

Dårlig ensilage mistænkes for at stå bag 100 hestes død i en stald i Florida i sidste uge. Stalden, der fungerer som en bedækningsstation, stod i sidste uge pludseligt i vildrede, da en fjedel af de opstaldede heste måtte aflives akkut på grund af en ukendt bevægelsesvirus. De resterende 300 heste på bedækningsstationen blev omgående sat i pencilinbehandling og ser alle ud til at overleve epidemien, som hærgede stalden.


Siden udbrudet har veterinærmyndighederne arbejdet på højtryk for at få klarlagt hestenes dødsårsag, da de frygtede en smitsom virus, der kunne komme til at hærge hestesportsmekkaet i Florida.


Prøver af de afdøde heste og deres foder er blevet gennemanalyseret, og forskere mener nu at have fundet årsagen til hestenes pludselige død i en bakterie i hestenes ensilage: Clostridium botulinum, også kendt som pølseforgiftning. Clostridium botulinum er en uønsket mikroorganisme, der kan producere giften botulin, som blev fundet i de obducerede hestes blod. Giften er meget farlig for heste og kan forudsage dødsfald, da den indvirker på nervesystemet, og giver vejrtræknings-problemer.
Bakterien kommer ind i ensilagen gennem jordtilblanding eller via et kadaver i foderet, og lever bedst i varme klimaer som Florida. I Danmark er bakterien yderst sjælden, men alligevel bør hesteejere, der fodrer med ensilage tjekke kvaliteten heraf ved at følge nedenstående råd:


Inspicer altid åbne ensilageballer inden fodring. Bedømmelsen af ensilagens kvalitet foregår blandt andet ved at lugte til stråfoderet. Ensilagen skal lugte frisk, tobaksagtig omend en smule syrlig. Ligeledes bør man tjekke, at ensilagen har en lysegrøn eller grønbrun farve.


Opfylder ensilagen ikke ovenstående retningslinjer, men lugter af harsk smør, er slimet eller er brun til gulgrøn i farven, kan der være sket en fejlgæring, og man bør være yderst påpasselig med at anvende ensilagen til fodring. I værste tilfælde kan fodring hermed resultere i madforgiftning som set i Florida.


Finder du et dødt dyr eller dele af et dødt dyr i ensilagen, skal ensilagen kasseres med det samme, da blot ét gram tørret kød fra et kadaver kan dræbe en voksen hest (legemsvægt 550 kg).


Kilde: Horsetalk


 

Tilføjet d. 11-10-2008 kl. 19:12 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider