Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hestetræning i øjenhøjde

Susan Kjærgård Clinic - for alle hestefolk:

"Min hest er fræk", "Min hest skyder skulderen", "Min hest gider ikke..", "Min hest slår fra i overgange", "Jeg kan ikke standse min hest, hvis den bliver bange", "Min hest stopper på springene"..Begrundelserne kan være mange, men faktum er, at en overvældende stor del af Danmarks 175.000 heste repræsenterer en form for problem for deres ejere. Nogle af problemerne forsøges løst ved hjælp af mere eller mindre effektive, og i nogle tilfælde hårdhændede metoder, som ofte ender i, at konfliktadfærden forstærkes. Dette er en ærgerlig og aldeles unødvendig udvikling.


Når Susan Kjærgård holder clinic på Vilhelmsborg skyldes det, et ønske om at være med til at fremme en holdningsændring i ridesporten med mere hestevenlige træningsmetoder. De seneste år har Susan Kjærgård således koncentreret sig om, at være med til at bygge bro blandt de ryttere, der både har en interesse for læringsteori, og som samtidig ønsker at forbedre deres konkurrenceresultater.


"Hvis man som rytter forstår sin hests fysiske og mentale kapacitet, og begge parter dermed yder deres bedste, opnår man også de bedste resultater, hvad enten man er hygge- eller konkurrencerytter", udtaler Susan Kjærgård.


"Jeg vil gerne yde mit bidrag til, at forbedre den del af hestevelfærden, som handler om konfliktfri træning". Denne clinic er en unik chance for at få et indblik i trænings-metoder, startende med de enkle og uundværlige basisresponser (gå, bak, stop og stå), udvidet og demonstreret inden for et bredt udvalg af ridningens discipliner.


Publikum vil, i løbet af clinic'ens 6 timer, bl.a. kunne få svar på følgende spørgsmål:
Hvorfor bliver hesten bange og hvordan får man den rolig? Hvordan adskiller man hjælperne? Hvordan bliver hesten fortrolig med vandgraven? Hvordan lærer man hesten at bruge ryggen korrekt? Hvordan får jeg hesten til at reagere på lette hjælpere? Hvornår går hesten korrekt til bidet? Hvad betyder negativ og positiv forstærkning - og hvordan anvendes det i praksis?


Din hest til clinic?


Billetkøberne til Susan Kjærgård Clinic har mulighed for at deltage i konkurrencen om en gratis undervisningslektion, som kommer til at foregå som en del af clinic'en. Én af vore publikummer kan, på egen hest, opleve hvor effektive Susans træningsmetoder rent faktisk er - en forvandling som resten af publikum således kan betragte på nærmeste hold. Man deltager i konkurrencen ved at indsende en kort beskrivelse af sin hest, og hvorfor man er den helt rigtige ekvipage at vise disse træningsmetoder på. Beskrivelsen må max fylde én A4 side og skal være vedhæftet et nyere foto. Beskrivelse og foto sendes til sk@blueberryhill.dk senest onsdag 1. oktober 2008.


HVOR: "Hestetræning i øjenhøjde" foregår på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg v/ Århus
lørdag 25. oktober 2008 kl 10 - 16

tel: 70 15 65 65

www.billetnet.dk , www.blueberryhill.dk




 

Tilføjet d. 13-02-2008 kl. 11:52 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider