Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

JBK Horseshows er i fuld gang

JBK Horseshows har atter slået dørene op til et internationalt springstævne på Vilhelmsborg. De fleste ryttere og heste er ankommet og har nydt, at det danske februarvejr har vist sig fra sin smukkeste side med høj sol.


Stævnet har deltagelse af knap 300 heste, som har rejst fra det meste af Nordeuropa. Flere ryttere har indlagt dette stævne som en del deres nordiske tur og rejser efter Vilhelmborg til andre stævner i de nordiske lande. Blandt deltagerne ved stævnet kan nævnes Thomas Velin, Linnea Ericsson, Peter Flarup, Carste-Otto Nagel og Rolf-Göran Bengtsson.


JBK stævnet adskiller sig i øvrigt en del fra de øvrige internationale springstævner ved også at have ponyklasser med. Det er et ønske fra arrangørernes side, at ponyrytterne kommer ud og oplever den specielle atmosfære, der er ved et internationalt stævne.


Stævnets første klasse blev redet i går aftes. Den russiske rytter Ljubov Kochetova førte længe klassen med en fantom tid på 26.55 sek, men hollandske Wout Jan van der Schans og Carlanda III beviste at tiden var til at slå med et fejlfrit ridt på 25.76 sek. Svenske Stephanie Holmén kilede sig herefter knebent ind ind foran russeren i tiden 25.50 sek.


For publikum er der gratis adgang i dag fredag, men billetprisen er kr. 100,- lørdag og kr. 100,- søndag.


http://jbkhorseshows.dk/


 

Tilføjet d. 08-02-2008 kl. 07:02 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider