Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kort nyt landet rundt

Brønderslev: Temaaften om gudernes hest i morgen tirsdag 5. februar i Foreningen Norden i Brønderslev. Der er skrøner, myter og historier om den islandske hest på programmet. Lise Hvarregaard fortæller historier fra de islandske sagaer og Eddaen om den islandske hest gudernes hest. "Her kan alle være med, store som små", siger formand for Foreningen Norden, Axel Schade.


Vikingerne bragte forfædrene til den islandske hest med til Island i slutningen af 800-tallet. I mere end 1000 år er der ikke indført heste i Island. Den islandske hest er således den eneste hesterace, der findes på sagaøen. Lise Hvarregaard er cand. mag i dansk og kunsthistorie og Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet. Fra 2000 til 2004 var hun udsendt dansk lektor ved Islandsk Universitet og Nordens Hus i Reykjavik.


Auning: "Auning Rideklub er kommet godt i gang igen efter nytår", fortæller formand Jytte Lykke. Seneste tiltag er undervisning i Ryttermærke 1, hvor klubben har samlet et hold med 15 deltagere.


Disse ryttermærker er undervisning i omgang med heste , røgt og pleje, håndtering af heste samt ridning. Det er et krav, at man har taget disse ryttermærker for at kunne erhverve sig rytterlicens, som er en nødvendighed for at starte stævner på distriktsplan.

Auning Rideklub, der holder til på Brunmose Rideskole, vil gerne i gang med distriktsstævner. Derfor tilbyder klubben i vinterferien et to-dages Turbohold for ryttermærke 3. Umiddelbart efter følger et kursus i Ryttermærke 4.


Auning Rideklub afvikler således åbent hus dag lørdag 1. marts 2008 for at vise stedet og hestene frem.


"Den dag vil vores medlemmer have mulighed for at deltage i en uddannelses- og legedag, hvor der bliver mulighed for at få noget ekstra hjælp til dressurridning".

I sæsonen er der lagt op til syv stævner, som løber fra april og frem til november.

Man kan læse mere på Internet om Auning Rideklubs aktiviteter: http://www.aur.dk/


Norsk vinder i Áustund gangartscup: 2. afdeling blev vundet af nordmanden Niels Christian Larsen og Hördur frå Kolneset med 6,87 point og skarpt forfulgt af sin landsmand Anne-Stine Hauge på Kveikur frå Lian. Jóhann Skúlason på den tyskfødte Kvika vom Forstwald blev nummer 3. Hvinur frá Holtsmúla og Jóhann Skúlason vandt iøvrigt tölt T2, hvilket er den verdensberømte hingst's debut i den klasse.


Kilde: Nordjyske Stiftstidende og Aarhus Stiftstidende


 

Tilføjet d. 04-02-2008 kl. 08:05 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider