Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tina Lund eneste dansker i Zürich

Tina Lund er eneste dansker, der er til start ved det femstjernede stævne i Zürich i den kommende weekenden. Og for Tina kommer de næste tre uger til at indeholde en del flyrejser, idet hun tager på en lille miniturné. Førstkommende weekend er det Zürich i Schweiz, derefter World Cup i Bordeaux i Frankrig og til sidst World Cup i Vigo i Spanien.


"Vi har gjort det sådan, at jeg rejser hjem til Danmark imellem stævnerne. Jeg har nogle hold, som jeg underviser og de unge heste skal også trænes. I den anden ende har jeg en dygtig hestepasser, som kan sørge for, at mine tre konkurrenceheste bliver rørt", siger Tina Lund, der stod i lufthavnen på vej til Zürich og fortsætter:


"Det er første gang, jeg skal ride i Zürich, men eftersigende skulle det være et rigtig godt og stort stævne, men det får jeg jo at se, når jeg kommer derned. Jeg har Carola, Zamiro og Animous med og ligenu er det Animous, jeg satser på. Han gik rigtig godt i Mechelen og jeg synes, at han gør det godt. Men nu må vi se, det afhænger også lidt af hvordan det føles, når jeg får redet hestene".

I World Cup sammenhæng ligger Tina Lund som nummer 69 med to point, men selvom det kan se urealistisk ud med en plads i en World Cup finalen, vil hun stadig ride for sin chance. "Selvfølgelig ser det en smule svært ud og der skal vist en sejr til både i Bordeaux og Vigo, hvis jeg skal have en chance for at komme med til finalen, men jeg rider altid for at vinde. At deltage i en World Cup finale er stort og der vil man altid gerne være med", siger Tina Lund.


Følg med her


Kilde: Dansk Rideforbund


 

Tilføjet d. 23-01-2008 kl. 15:52 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider