I disse år ses en stigning i antallet af forfangne heste, og det er ikke længere kun tykke ponyer, der rammes, men alle typer af heste. Dette års forår har tilsyneladende været særligt slemt, hvilket naturligvis øger fokus på den frygtede sygdom og dens forebyggelse.
I denne forbindelse har Magasinet HEST fået en række forespørgsler fra læserne, der har været forvirrede om , hvordan man undgår forfangenhed.
Forfangenhed er en kompleks lidelse, som end ikke forskerne kender i alle detaljer, men der kommer heldigvis hele tiden nye informationer om lidelsen, som Magasinet Hest og www.heste-nettet.dk informerer om løbende
-Af dyrlæge Randi Lintrup, Magasinet Hest
Forfangenhed er en frygtet sygdom som alle heste og deres ejere er bedst tjent med at undgå. Forfangenhed er yderst smertefuld for hesten, og en hest, der tidligere har været forfangen, vil altid være i risiko for at blive forfangen igen. I bedste fald sker der ingen permanente skader i hestens hove, men i mange tilfælde invalideres hesten i en eller anden udstrækning eller må i værste fald aflives.
Det er et stort ansvar at have en hest, der tidligere har været forfangen, og det medfører, at man som hesteejer må tage nogle forholdsregler for at undgå nye anfald. Forfangenhed er en kompleks lidelse, der desværre ikke er kendt i alle detaljer. Mange forskellige ydre årsager og indre tilstande hos hesten spiller ind på risikoen for at udvikle forfangenhed. Den hyppigste og mest kendte årsag til forfangenhed er græsning. Netop på dette område hersker der en del forvirring, idet man heldigvis hele tiden finder ud af nye ting.
Hvis man har en hest, der tidligere har været forfangen, eller man har heste, der af andre årsager er i risikogruppen, så skal man tænke sig godt om, inden man ukritisk lukker dem på græs. Alle heste og ponyer kan rammes af forfangenhed, men overvægtige heste og nøjsomme racer er særligt følsomme.
Det er kendt at fruktan, der er et sukkerstof i græs, kan udløse forfangenhed. Heste i risiko for at udvikle forfangenhed bør derfor indtage så lidt fruktan som muligt. Indholdet af fruktan i græsset svinger i løbet af døgnet og er afhængig af blandt andet temperaturen og græssorten. Græsset danner fruktan i løbet af dagen - jo varmere det er, desto mere fruktan vil der dannes. Dette fruktan ophobes i græsset gennem dagen, men det forbruges igen af græsset om aftenen og natten, når temperaturen falder. Dette gælder dog IKKE, hvis nattetemperaturen har været under 5-10 grader. I så fald vil indholdet af fruktan stadig være højt næste morgen.
Denne viden kan man bruge til at planlægge sin græsning, så den bliver mindst farlig for hestene. Hestene i risikogruppen bør ikke græsse om eftermiddagen, hvor græsset har ophobet en masse fruktan. Problemet er størst på varme og solrige dage, hvor ophobningen er størst. Det er bedre at lade hestene gå på græs sent om aftenen og natten, da indholdet af fruktan i græsset er lavere på denne tid af døgnet.
Indholdet af fruktan er også lavt om morgenen og tidligt på formiddagen, inden solen får rigtigt fat. Dette gælder dog KUN hvis nattetemperaturen har været over 5-10 grader. Når nattetemperaturerne falder til under 5 grader, så stopper græsset med at forbruge fruktanen om natten, og indholdet af fruktan vil derfor stadig være højt om morgenen. Tjek derfor vejrudsigten eller termometeret og stop al græsning til efteråret, når nattemperaturen falder til under 5 grader.
Derudover kan hestens indtag af fruktan selvfølgelig styres ved at lade den gå på jordfold en stor del af tiden. Det er vigtigt, at det rent faktisk ER en jordfold, idet nedbidt græs indeholder forholdsvis meget fruktan. Græsstænglerne og græs, der sætter frø, indeholder endvidere mere fruktan end bladene - så pas ekstra på i denne tid, hvor græsset har sat frø, og lad gerne græsset gro lidt til efter der er høstet hø på folden, før hestene bliver sat derud.
Læs mere om hvordan man undgår forfangenhed i næste nummer af Magasinet Hest, der udkommer 11. juli.