Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Markus Fuchs første schweizer, der har vundet WC i springning

Markus Fuchs er den første schweizer, der har vundet World Cup

I Göteborg var det 23-ende gang en World Cup Finale blev afholdt. For første gang i World Cups historie var det en schweizer, der vandt det eftertragtede trofæ, bilen og et par 100.000 kroner foran 12.000 entusiastiske tilskuere. Markus Fuchs og hans hingst, Tinka’s Boy sejrede efter en fantastisk spændende omspringning mod de sidste tre års vinder, Rodrigo Pessoa med Baloubet du Rouet.
Det er kun tredje gang, at det har været nødvendigt med omspringning for at finde vinderen efter de tre dages konkurrence. Den første gang var under den allerførste finale i 1979 i Göteborg og anden gang var i Geneve i 1996. Begge gange endte Hugo Simon (Østrig) som vinder – i Geneve foran Rodrigo Pessoa.
45 ryttere fra 14 lande deltog i Göteborg i påsken, og blandt disse deltog de 19 for første gang i en World Cup Finale.
De amerikanske ryttere klarede sig overraskende godt i Göteborg – især fordi de stort set aldrig deltager i indendørs konkurrencer. Fem amerikanske ryttere placeredes blandt Top 10. Derimod klarede ingen af de ni tyske ryttere, der var kvalificerede til finalen, at komme blandt de bedste 10.
Chieko Yamagushi, er den første japanske springrytterske, der har deltaget i en World Cup Finale i springning. Hun sluttede som nr. 37.
Alle resultater kan ses på:
www.scandinavium.se/horseshow

 

Tilføjet d. 20-04-2001 kl. 22:39 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider