På årets sidste dag til dette års hingstekåring i Herning, Herning Horse Show, har der primært været gang i de sidste konkurrenceklasser. Samtidig har der naturligvis også været fuld gang i messehallerne.
I Danish Computer Group Arena i Hal E var der kl. 11.30 sat gang i Lånlet Grand Prix i CSI*. Det lykkedes i alt 10 ryttere at ride hovedrunden fejlfrit ud af i alt 73 startende. Så der blev lagt op til om omspringning, hvor det var absolut nødvendigt at ride fejlfrit og stærkt, hvis man ville ligge i toppen af klassen.
Det længste strå trak danske Simone Hansen Scherff, efter hun med Watokia G fik redet lynhurtigt rundt i omspringningen og kom i mål i tiden 37.86 sek. Ind på 2. pladsen og kilet lige ind foran danske Christian Jansen, kom hollandske Maureen Bonder med Con Coleur efter han kom i mål i tiden 38.28 sek. Men tredjepladsen var dansk, og det var som allerede nævnt Christan Jansen, som red på Madea. I tiden 38.96 lykkedes det lige akkurat Christian at komme ind i top 3 - fjerdepladsen gik til Harm Lahde med Oak Grove's Dr. J da de krydsede målstregen i tiden 38.98 sek og kun 1/100 del efter kom Linnea Ericsson-Carey ind på 5. pladsen med Bernadine.
En række danskere mere var placeret i klassen. Det var som nr. 6 Christina Nielsen, som nr. 7 Michael Aabo, nr. 9 Georgia Timmermann, nr. 12 Christian Vang Lauritsen, nr. 13 Louise Høj og som sidst placerede dansker nr. 16 Jessica Toelstang.
Resultatlisten kan ses HER.
Simone Hansen Scherff og Watokia G. jp-photo.dk