Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Årets forårsauktion i Herning

Årets Forårsauktion ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning lørdag eftermiddag blev præget af en høj salgspris og gode priser - uden nogen højdespringere.

 

Hal M kan rumme 3.000 tilskuere, og hallen var så godt som fuld, selv om Boxen på samme tidspunkt dannede rammen om en anden publikumsmagnet. Dansk Varmblods Forårsauktion sponseret af Dansk Hesteforsikring er blevet tilløbsstykke, hvor publikum er med til at skabe en rigtig stemning, som blot understreges af den altid veloplagte auktionarius Casper Cassøe Krüth.

 

Resultatet af auktionen blev en xalgsprocent på 73% og en gennemsnitspris på 178.684 kr. Formanden for Dansk Varmblods auktionsudvalg, Ulrik Kristensen, udtalte efter auktionen:

 

- Vi er rigtig glade for, at vores medlemmer gav os en god gennemsnitspris, men vi fik desværre ikke de priser, som vores udstillere fortjener, men til gengæld betød det for køberne rigtig gode heste til fornuftige priser. Mange af vores købere er gengangere.

 

Det var stor interesse for de kårede hingste, og alle tre springbetonede hingste, der netop havde opnået godkendelse til afprøvning, blev solgt på auktionen. Tidligere kunder på Forårsauktionen fra Sverige erhvervede sig Kannan/Camargue-sønnen Hästak AB, mens Wilano F. Damgaard e. Warrant/Cassini II gik til Kingsröd i Norge, og den danske landsholdsrytter Thomas Sandgaard erhvervede sig hingsten CC Contador e. Contendro I/Diamant de Semilly.

 

Auktionens dyreste hest blev solgt fr 360.000 kr. Det var hoppen Duffy e. UNO Don Diego/Milan, der er søster til guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy. Hoppen, der er ud af en meget succesfuld hoppestamme og selv er mor til flere lovende afkom ved embryo transfer, blev solgt for 360.000 kr. til en af Dansk Varmblods auktioners gode kunder, norske Kristin Andresen.


Kilde: Herning Horse Show


Tilføjet d. 11-03-2017 kl. 23:09 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
07-03-23 Nu starter Hest og Rytter 2023 i Herning
24-04-20 DV delvist frikendt for Corona-kritik
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?
24-10-18 Endnu en kåret hingst fra Kaj Olesen
12-03-18 Over 60.000 besøgende til dette års hingstekåring i Herning!
12-03-18 Søskendeparret Cassøe afsluttede de sidste springklasser i Herning
12-03-18 Se resultaterne fra hingstenes bedømmelser
12-03-18 Chinett Ask vandt unghestechampionatet
11-03-18 Rene 10-taller til Delizia og Zhaplin!
10-03-18 Lige under 1 million kroner for unghingst!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider