Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hingste for Millioner på DR1

ET GENNEMBRUD I TV INTERESSEN FOR HESTE

"Hingste for millioner" udsendt første gang direkte fra Dansk Varmblods gallashow i Messecenter Herning lørdag den 10. marts på DR2 bliver nu genudsendt på DR1 Skærtorsdag den 12. april fra 13.30-16.30.
Interessen for denne udsendelse, som er produceret af DR medarbejdere samlet fra forskellige redaktioner, som alle har et indgående kendskab til heste og hesteverdenen er blevet en vaskeægte succes. Der er rift om kopier af udsendelsen, og Danmarks Radios ledelse har nu besluttet, at udsendelsen skal tilbydes til samtlige licensbetalere i Danmark. Den første udsendelse på DR2 blev set af et gennemsnit på 150.000 seere og 250.000 havde koblet sig på udsendelsen, mens der var flest, da Niels Hausgaard var på med sin hingst.
"Heste for millioner" kunne godt betyde et TV-gennembrud for hesteavl og ridning i Danmark. Forhåbentlig får "Wendy Redaktionen", som den bliver kaldt internt i Danmarks Radio, lov til at samles nogle gange om året for at belyse andre sider af den danske hesteverden, som beskæftiger så mange, og som oven i købet nyder stor international anseelse.
I Dansk Varmblod, Danmarks største hesteavlsforbund med ca. 5000 medlemmer, glæder alle sig over genudsendelsen, som med sine ialt 55 elementer fortæller om mange af de måder heste og mennesker har glæde af hinanden.


[Kilde: Lars Anthony, DANSK VARMBLOD]

 

Tilføjet d. 03-04-2001 kl. 18:56 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider