Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Søren Møller Rohde gjorde Karen kunsten efter i 6 års finalen!   Reportage

Sværhedsgraden på banen blev øget markant da det blev tur til 6 års hestene her til JBK i Odense. Det var en god bane, der viste hvilke ryttere der havde deres heste rigtigt under hjælperne og hvilke der ikke havde. Flere af rytterne havde dog deres heste godt på plads, men desværre faldt der for dem en enkel bom undervejs, for sværhedsgraden var øget betragteligt og der var ikke plads til mange fejl.

Rikke Rothe Nielsen var første rytter her i 6 års klassen med Syvhøjegårds Elegant Caca e. Casir Ask/Carano.
Til ekvipagen udtalte dommerne, at det er en hest der spænder lidt og går op og låser lidt i halsen og at hesten ikke helt lavede springene, som man gerne vil have det hvilket medførte nedslag. I dag sprang den ifølge dommerne også uden bascule og stilkarakteren endte på 7,2.

Lars Nørgaard Pedersen var klassen næste rytter med Grafitti P e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/Cassini II. Dommerne udtalte, at det er en stor hest med meget kapacitet, men at den stadig har brug for noget tid da den endnu ikke hænger 100 % sammen. Dommerne tilføjlede, at det er vigtigt at man ser banen rigtigt an ift. hvilken hest man rider på, og det blev der her løst rigtigt godt. Lars sørgede for at give Grafitti lidt plads foran springende, som den har brug for. Men den mangler endnu noget selvbæring i galoppen, men er en hest med god kapacitet gode reflekser gode reflekser. Runden gav stilkarakteren 8,2.

Tredje rytter på banen var Laila Pedersen med Unicorn's Love Me Tender e. Contender/Champion du Lys. De havde desværre en mindre god runde, hvor det bl.a. blev til et stop i trekombination samt et par bomme under. Dommerne udtalte, at det ikke er så let en bane, der var stillet op. Den var teknisk svær da der bl.a. var korte og lange afstande mellem springene og samtidig kniber det med rideligheden på denne hest. Stilkarakteren blev 6,0.

Rikke Haastrup Kristensen med Carlotta 251 e. Cloney/Espri red som næste ekvipage en overbevisende flot runde. Til dem udtalte dommerne, at hesten gik i et godt grundtempo, men var lidt lige i springet og ryggen, hvorfor runden blev bedømt til 8,0.

Karen Møller Rohde havde start nr. 5 på Cornettino Ask e. Cornet's Stern/Chaccu-Blue, så hun måtte hurtigt skifte hest efter sin sejr på Fendi Ask i 5 års klassen. Desværre blev det til to bomme rundt på banen her på Cornettino. Dommeren siger at her er en hest, der ser utroligt velredet ud og er i god balance med sig selv. Gode reflekser og god forbensteknik, men kunne godt tænke sig at den åbnede noget mere bagi, den ser lidt spændt ud i det i lænden og ryggen. 7,5 blev stilkarakteren.

Avlshingsten Cantolar e. Canstakko/Singular Joter var med Søren Stæhr i sadlen næste ekvipage på banen. På banen fik Cantolar bl.a. smuttet uden om udspringet i dobbeltspringet. Til runden udtalte dommerne, at det er en meget interessant hest med meget kapacitet. Den springer med stort overblik, men også en hest der kræver noget mere ridning, men at i dag ikke var dagen. Stilkarakteren blev 7,0.

Så blev det irske Shane Carey som red Schweinsteiger, efter at hans kone Linnea Ericsson-Carey fik kvalificeret hesten til dette års finaler tilbage i august måned. Desværre blev det til et nedslag på den næstsidste forhindring, men hele turen var meget overbevisende. Dommerne sagde, at der her var en meget velredet hest med god balance. Den har lidt sin egen måde at springe, som de forklarede med at den så at sige var i to afdelinger, hvor det ind i mellem ser ud som om at forparten lander inden bagparten flytter sig. Det giver et nedslag til sidst, og den bedømmes til 7,9 i stilkarakter.

Wiqtoria F. Vejgård e. Quintender/Looping var næste hest på banen med Kim Christer Andersen i sadlen. De fik også den næstsidste forhindring. Dommerne sagde, at de godt kunne tænke sig, at den satte lidt mere af lidt mere af jorden og den har et par berøringer pga. det. Stilkarakter 7,8.

Start nr. 9 var Emile Louis Hartmann med Contador-Vitz e. Cabachon/Carano. De fik en bom på det tredjesidste spring, og dommerne sagde til turen, at det var en meget velspringende 6 års hest, utrolig ambitiøs, gode reflekser, bruger er sig godt og har masser af kapacitet. Desværre fik den en bom og sluttede med 8,0 i stilkarakter.

Søren Møller Rohde skulle som næste rytter ride Hiphop Ask e. Ci Ci senjor Ask/Charmeur. En hest som er meget velspringende, men også meget urolig i munden. Men Søren rider den rigtigt godt rundt og dommerne udtalte efter den fejlfrie tur, at det er en meget velspringende hest. Hun springer med stor kapacitet og god teknik, og så tilføjede de at det kræver sin rytter at kunne ride hen mod springende mens man kan kigge hesten i øjnene. Turen bedømmes til 8,2 og det betyder de er lå på en foreløbig 2. plads.

Clintino e. Clinton I/Contendro I var næste hest på banen med Renee Ulvsbjerg i sadlen. Her lykkedes det også for Renee at ride fejlfrit og dommerne udtalte til ridtet, at det var en rigtig flot runde med et godt grundtempo. Rytteren lykkes at placere hesten rigtigt hele tiden og holde hovedet koldt og hesten kvitterer ved at springe godt. De bedømmes til 8,2.

Med start nr. 12 var Bruce Gerard Goodin næste rytter med Chacceldi e. Chacco-Blue/Griseldi. Der er ikke nogen tvivl om, at der her er tale om en helt eminent springhest. Dommerne udtalte til ridtet, at der var tale om en utrolig velredet hest, som altid var i balance. Det var en opmærksom hest, som viser stor kapacitet og så springer den som man gerne vil have det. Dvs. med gode reflekser, er god foran, åbner godt bagi og alt i alt blev det bedømt til 8,7.

Lone Marie Øglend red som næste rytter Cosima e. Conthargos/Acord II. Det blev desværre til tre bomme til ekvipagen, men dommerne udtalte, at det var en positiv hest, der mangler lidt i ridelighedheden. Rytteren gør det egentligt godt den første del af banen, men jo længere de kommer i banen og trætheden begynder at melde sig, så kommer fejlene, når man ikke har det helt 100 % på plads. En hest der helt sikkert kunne springe fejlfrit her i Odense, når den er lidt længere i sin uddannelse. 7,1 blev stilkarakteren.

Avlshingsten Balou e. Balou du Rouet/Landcapitol var næste med Kasper H. Hansen i sadlen. Som altid sprang den sikkert rundt med kapaciteten der oser ud af den. Desværre blev det til en bom for parret i dag.
Dommerne udtalte til ridtet, at Balou som altid er med kæmpe kapacitet og med alt det, man har brug for. Den har en kæmpe stor galop, men det gør selvfølgelig også svært. Det giver et par berøringer og de sluttede med 8,0 i stilkarakter.

Julie Paludan Sørensen red med Gørklintgårds Diarano e. Diarado/Castro en fejlfri tur. Dommerne udtalte at det er en hest der er meget forsigtig, men at man godt kunne ønske sig at den galopperede lidt roligere, så den gav sig lidt mere tid i springet og den blev lidt rundere i springet. Alt i alt en god runde og resultatet blev 8,1 i stilkarakter.

5. sidste rytter var Tina Wang Simensen med Sierra e. Stolzenberg/Lambrusco Ask. En hest der springer forsigtigt med god kapacitet. Dommerne udtalte, at det er en hest der springer med stor kapacitet, men at de godt kunne tænke sig at den kom lidt mere foran rytteren. En dejlig hest med gode reflekser, de fik stilkarakteren 8,2.

Så blev det tid til Cassini II afkommet Jægergaards Castor som har Cascadeur til morfar og der rides af Svend Buch Juul. Det blev desværre til en bom på sidste forhindring og i alt to bomme. Dommerne udtalte, at det er en hest der er lidt tungt galopperende, men at den ser ud til at have meget kapacitet. Den måtte gerne være lidt mere bevægelig i det hele og den fik 7,5 i stilkarakter.

Tredjesidste ekvipage var Martin Neergaard som red Chaccolie e. Chacco-Blue/Cellestial. En fantastisk springende hest, hvor dommerne udtalte, at det er en utroligt velspringende hest med utrolig god teknik. Den kommer godt af jorden og har kapacitet. Stilspringningskarakteren blev 8,2.

Næstsidste rytter var Florinda Pieterse med Larocque de Revel e. Diamant de Revel/Carano. Dommerne udtalte til deres tur, at det er en rigtig dejlig lille hest med en positiv indstilling. Med gode reflekser men desværre en bom på sidste forhindring. Stilkarakteren blev 8,0 for parret.

Sidste rytter i hovedrunden var Rikke Rothe Nielsen med Syvhøjegårds Hurrycane Dice e. Diamant de Revel/Churchill. Rikke red rundt med super overblik, og dommerne udtalte at det er en rigtig dejlig hest der havde god balance, en god galop og at den blev vist godt frem. Hesten havde en god rytme samt gode reflekser og de sluttede med 8,3 i stilkarakter.

Så skulle der bygges om til omspringningen. I lighed med 5 års klassen var der 7 ryttere med til omspringningen, da 4 ryttere lå til en delt 4. plads. Normalt er det de 5 bedste der går videre, men altså også dem, der er ligeplaceret med nummer 5 i stilkarakteren. I omspringningen er det den rytter med færrest fejl og hurtigst tid der er vinderen, hvorfor der ikke gives nogen stilkarakterer.


Søren Møller Rohde var første rytter i omspringningen med HipHop Ask. Han lagde ikke ret hårdt fra start, men det kom han efter på vej ned til dobbeltspringet, hvor han red et galopspsring mindre på den faste afstand, og derfra holdt han farten og de snævre vendinger, Han kom i mål i tiden 31.50 sek.

Renee Ulvsbjerg var næste rytter på banen med Clintino. Desværre fik hun startet noget uheldigt, da hun ikke red det rigtige spring som det første spring i omspringningen. Det betød at før hun egentligt var kommet igennem start var hun desværre udgået pga. fejl bane.

Næste rytter var Tina Wang Simensen med Sierra. Hun red en god sikker runde, hvor hun red vendinger og i et godt tempo, men turen var ikke med de store satsninger. Det gav hende tiden 32.42 sek da hun passerede målstregen.

Martin Neergaard var med Chaccolie fjerde rytter i omspringningen, og allerede fra start af kunne man se, at han havde tænkt sig at give den gas. Desværre faldt der to bagkanter, for når der satses der spildes. Martins tid fejlede overhovedet ikke noget, da han kom i mål i tiden 30.35 sek.

Lars Nørgaard Pedersen var næste rytter med Grafitti P. Han tog en relativ rolig tur men med gode snævre vendinger, og han kom i mål i tiden 32.91 sek.

Så blev det tid til klassens næstsidste rytter. Det var Rikke Rothe Nielsen med Syghøjegård og hun var klar til at give den gas. Desværre kiksede det rundt til et spring der stod igennem skråt igennem hjørnet, og det betød at de var så uheldige at de styrtede. Men da Rikke igen kom op, var der ikke nogen tvivl om at hun var aller mest bekymret for hesten, for første hun gjorde var at give den et kys på mulen midt inde på banen. Men de gik begge ud fra banen og har det efter omstændighederne godt.

Bruce Gerard Goodin var sidste rytter i omspringningen, og han var klar til at give den gas. Og det gjorde han også, men det kostede desværre en bom på sidste spring, for tiden var ellers god nok. Han kom i mål i tiden 30.91 sek.

Det betød at det var Søren Møller Rohde der løb med sejren på Hiphop Ask. Nr. 2 blev Tina Wang Simensen med Sierra og nr. 3 blev Lars Nørgaard Pedersen.

Resultatet af dagens finale kan ses her.


Tilføjet d. 21-10-2016 kl. 13:22 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
21-10-16 Karen Møller Rohde og Fendi Ask overbevisende vinder af 5 års i Odense!
21-10-16 Jesper Meyenburg vinder af DRFs championatsfinale anno 2016 for 4 års!
19-10-16 Fantastiske Victoria's Secret og Fiontini sejrede i Odense
19-10-16 Kasper H. Hansen vinder af dagens 6 års tur
19-10-16 Martin Neergaard vinder af første kval for 5 års
19-10-16 Første runde af 4 års finalerne er afsluttet i Odense


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider