Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Søgaard og Jukebox fører unghestechampionatet i dressur

Det var en ridelig og velgående Jukebox e. Jazz/ Rubinstein I der i dagens første afdeling af Blue Hors Unghestechampionat lagde sig i spidsen med 539 point.

 

I dagens første afdeling af unghestechampionatet i dressur blev de unge 5 års heste fremvist med egen rytter i FEI 5 års indledende program i hal M. Flere af unghestene var tydeligt trykket af de imponerende omgivelser og desværre måtte to ekvipager opgive at gennemføre programmet.

 

Michael Søgaard og Jukebox opnåede 9,5 for et særdeles vellykket program, hvor Jukebox fremstod lydig og ridelig. Jukebox blev desuden belønnet med et 9 tal for både trav og skridt, mens galoppen opnåede et 8,5.

 

Dorthe S. Høeck red sig ind på en andenplads med bronzemedaljehoppen La Fallulah e. Tailormade Lancelot/Milan med 528 point. La Fallulah opnåede intet mindre end 4 9 taller, mens skridten måtte nøjes med et 8 tal. La Fallulah er desuden halvsøster til den netop færdigkårede Donkey Boy.

 

På tredjepladsen fik vi Gitte Gilkær med Come Back II-datteren Treasure, der opnåede 523 point, heriblandt 9,5 for trav.

 

På lørdag skal den første halvdel af unghestene testes af fremmedrytteren, Charlotte Dujardin, mens den anden halvdel skal testes søndag.

 

Klassens resultat


Tilføjet d. 17-03-2016 kl. 19:17 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider