Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ryttere til Hasse Hoffmanns clinic

Fredag den 18. marts skal Hasse Hoffmann afholde en spændende clinic ved hingstekåring i Herning. En clinic der kommer til at indeholder flere spændende elementer

 

Ved Hasse Hoffmanns clinic fredag den 18. marts under dette års hingstekåring i Herning, vil der blive demonstreret flere forskellige metoder når det kommer til hjælpemidler i den daglige træning. Der vil under clinic'en blive introduceret flere forskellige former for hjælpemidler til brug i den daglige træning. Hasse Hoffmann vil ud fra dette guide og inspirere publikum.

 

Ved clinic'en vil der deltage en hel del ryttere og heste, som bl.a. inkluderer flere overraskelser samt et væld af ryttere. Der vil blive præsenteret diverse hjælpemidler, som de fleste kender til fra hverdagen. Blandt rytternavnene finder man: Simone Hoppe, Lone Bang Larsen, Maria Anita Andersen, Carina Cassøe Krüth og mange flere.

 

Desuden deltager dressurrytter Frida Dorthea Berthelsen med Chopali e. Crown's Choice/Tourist (opdr. Trine Als Poulsen) som ser særligt meget frem til fredagens clinic ved Hasse Hoffmann: - Det er en stor inspiration til ens ridning og egen undervisning, at få et par så dygtige og erfarne øjne på sig, så håber da på at få lidt nye værktøjer med hjem. Derudover håber jeg også publikum får noget med hjem, da det måske kan være lidt nemmere at relatere til min ridning og en hest som min, som ikke har kostet flere millioner og rent gangartsmæssigt er meget normal. Det er naturligvis fedt at se clinic med fænomenale heste og professionelle ryttere, men det kan være svært at relatere til, og man får måske ikke så meget med hjem, som man kan bruge på sin egen Musse. Ellers er jeg jo bare meget taknemmelig for at have fået denne chance! Det har altid været en barne-drøm at få lov til at ride i Herning på enten den ene eller den anden måde. Hesten jeg skal have med, har jeg selv redet op, og vi har været meget igennem sammen, så han betyder meget for mig. Det gør det bare endnu federe, at jeg får sådan en oplevelse med ham, fortæller Frida Dorthea Bertelsen om den snarlige clinic.

 

Foruden at skulle ride ved dette års hingstekåring ser Frida også frem til at få andre oplevelser med hjem i tasken: - Jeg skal naturligvis ind og se Isabell Werth. Det er så fedt med en clinic med en så kompetent og erfaren rytter! Jeg skal helt klart også ned og se unghestechampionater, hvor jeg kender nogle stykker, så dem skal jeg ned og heppe lidt på. Ellers skal jeg bare nyde atmosfæren med en masse smukke heste, spændende mennesker og selvfølgelig en masse uimodståeligt udstyr!

 

Hvis ikke du har fået sikret en billet til clinic med tyske dressurlegende Isabell Werth, så kan du nå det endnu! Find din billet lige her.

 

Kilde: Herninghorseshow.com

 


Tilføjet d. 16-03-2016 kl. 17:16 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider