Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

William Fox-Pitt i kunstigt koma på syvende døgn

William Fox-Pitt havde i sidste uge et styrt på hesten Reinstated i 7-årsklassen ved UVM i military ved Mondial du Lion. Styrtet fandt sted ved forhindring nummer 20, uglehullet, der er ikke meldt noget officielt ud om hvordan det gik galt. Ambulancefolk og førstehjælpere arbejdede i mere end en time på at stabilisere William førend han blev bragt til hospitalet i Angers. Her har han siden ligget i kunstigt koma for at forhindre hjernen i at hæve op skriver British Eventing. Hans tilstand beskrives som stabil og det forventes at der meldes mere ud i starten af næste uge.

Ifølge Fox-Pitt Eventing slap Reinstated uskadt fra ulykken.

 

Militarysporten har de sidste to sæsoner lidt under et par alvorligere uheld. Sidste år med ikke mindre end to dødsfald på samme dag i juli. I år med et enkelt dødsfald i februar hvor Fransisco Seabra styrtede på vej ud af vandet i Sevilla.

I August led Andrew Nicholson et styrt i Gatcomb på sidste forhindring. Hesten så simpelthen ikke forhindringen og slog et rotationsfald. Andrew fik en alvorlig fraktur i en nakkevirvel og er heldig at være sluppet fra ulykken med førligheden i behold. Han er under genoptræning og kan selv gå rundt, men er endnu ikke kommet i sadlen. NZ Radio bragte i sidste uge et interview med ham. Her fortæller han om styrtet, skaden og genoptræningen.

 

Også Michael Jung har inden for de sidste par måneder måttet i sandet. Han styrtede på vej i vandet ved Burghley i september og brækkede anklen. Han har nu en stiv ankel, men er tilbage i sadlen igen.

 

FEI arbejder hårdt på at gøre sporten mere sikker. Der er flere gange i år blevet afholdt møder hvor sikkerheden er blevet debateret. Hvert eneste fald fra eller med hest på banen bliver registreret og kategoriseret således at der kan trækkes statistik ud. Det er tidligere i år blevet undersøgt hvilke forhindringstyper der gav flest rotationsfald. Her blev det fundet at specielt lodrette fronter og vand var med til at øge risikoen.

Med til historien hører dog også at military er i stærk vækst i store dele af verden. Dermed er antallet af rotationsfald procentvis ikke steget de senere år. Specielt indførelsen af de såkaldte frangible pins, der gør det muligt for forhindringerne at falde sammen, har forhindret en del alvorlige styrt. Blandt andet for danske Peter Flarup der havde et styrt på en trippelbare ved Badminton Horsetrials 2014.


Tilføjet d. 24-10-2015 kl. 15:57 af i kategorien Military.





Seneste relaterede nyheder
30-06-20 Flere mesterskaber i military er nu genplaceret
15-10-19 Inspirations- og træningssamling i military
10-09-19 Bevæget afskedsceremoni for Mark Todd
16-09-19 OL-rytter suspenderet efter vold mod pony
09-09-19 Ung militarystjerne omkommet i rideulykke
30-07-19 En legende takker af
08-07-19 Ponyekvipager udtaget til EM i military
17-06-19 Militaryryttere udtaget til ETM
13-06-19 Militaryryttere er endeligt udtaget til NM
12-06-19 Militaryhold udtaget til EM


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider