De danske ryttere og heste er kommet fint fra start til VM for islandske heste i Herning.
Tirsdag begyndte VM for sporten på ovalbanerne med 4-gang. Her kvalificerede den danske ungrytter Caroline Poulsen sig med hesten Helgi frá Stafholti til en flot foreløbig 4. plads og dermed sikret sig adgang til A-finalen med en samlet karakter på 6,57.
Den danske seniorrytter Trine Risvang var også blandt deltagerne med hesten Hylur frá Austerkoti og de kvalificerede sig til B-finaklen, som skal rides på lørdag.
De to bedste ekvipager fra B-finalen får en plads i A-finalen og dermed en ny chance for at blive verdensmestre, så der er meget på spil for vores danske elite-ryttere.
Endelig kvalificerede den dansk avlede top hingst Viktor fra Diisa sig til en plads i A-finalerne og en foreløbig delt andenplads med den samlede karakter 7,43. Viktor fra Diisa rides af den norske rytter Nils Christian Larsen og repræsenterer derfor det norske landshold her i 2015. Til VM 2013 blev han redet af den danske rytter Isabel Felsum, men Viktor fra Diisa blev solget for nylig til Nils Christian Larsen.
Foto: Viktor fra Diisa med Nils Christian Larsen - Hejndorf foto