Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nervepirrende afslutning på Falsterbo Horseshow

Longines Falsterbo Grand Prix er afsluttet, og med den hele springdelen af Falsterbo Horseshow 2015. Der var fyldt på tilskuertribunerne, og begejstringen hos publikum for hver fejlfri runde var ikke til at overhøre. Der blev klappet, råbt og hujet, og ingen var vel i tvivl om hvem de svenske favoritter var idag.

44 ekvipager var meldt til start i denne Grand Prix klasse, heriblandt to danskere, Linnea Ericsson-Carey på Caddie R og Andreas Shou på Lenardo der Kleine.

Begge ryttere fik dog ni fejl i hovedrunden, to nedslag og en enkelt tidsfejl, så omspringningen blev desværre uden dansk deltagelse.

11 ryttere klarede sig fejlfrit gennem den teknisk svære bane, og med den store præmiesum i mente, blev der redet til i omspringningen.
Hele 66.000 euro var der i udsigt til den rytter der kunne stille sig øverst på skamlen. Ud af de 11 kvalificerede ryttere klarede 7 sig igennem fejlfrit endnu engang, og længe så det ud til at tre svenskere ville sætte sig på de tre første placeringer som et værdigt punktum for det svenske sommerstævne, men sådan skulle det ikke gå.

Schweiziske Janika Sprunger og hesten Bonne Chance CW, kom som sidste rytter i omspringningen og fejede al tvivl af bordet med sin perfekte og lynhurtige runde. Bonne Chance er en blot 9-årig hoppe efter Baloubet du Rouet/Cambridge, og den feminine ekvipage gav samtlige andre ryttere baghjul med sin super flotte tid 43,14 sek.

Janika Sprunger er blot 28 år, men har allerede konkurreret på topplan længe, blandt andet har hun været med til at vinde hold guld i to af de fem europæiske mesterskaber hun har deltaget i.
Målet er en deltagelse ved de Olympiske lege i Rio de Janeiro i 2016, og mon ikke hun er kommet lidt tættere på den mulighed med sejren idag.

Janika Sprunger snuppede førstepladsen fra den garvede svenske rytter Henrik Von Eckermann, der på Cantinero e.Cento/Cash lå til at vinde med 0 fejl i tiden 44,24 sek.

Tredjebedst blev svenske Charlotte Mordasini med hoppen Romane du Teil e. For Pleasure/Quidam de Revel.
Anden og tredjepladsen modtog præmiehecks på henholdsvis 40.000 og 30.000 euro. I alt blev der i denne klasse delt 200.000 euro ud i præmiepenge.

 

Resultaterne fra klassen kan ses her.


Tilføjet d. 12-07-2015 kl. 19:47 og sidst rettet den 12-07-2015 kl. 21:03 af i kategorien Arrangementer.

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
11-07-15 Danske ryttere er finaleklar ved Falsterbo


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider