Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spiddet på hegnspæl - hest overlever

Hest overlever ved mirakel. Den blev spiddet gennem brystet af en hegnsstolpe, slap heldigt fra den potentielt fatale skade, grundet snarrådig indgriben fra dens ejer, og understreger hvor vigtigt det er, at sørge for korrekt indgriben, hvis det går galt.

 

[Advarsel - stærke billeder - ikke for sarte sjæle]

 

Blev spiddet på hegnspæl

En Cob navn Ronaldo fra staffordshire i England, fik pådraget sig en chokerende og livstruende skade, da han formentlig formåede at spidde sig selv på en kraftig hegnspæl. Den perforerede hans bryst parti frontalt og borede sig igennem hud og fedtlag på langs af hesten, og langt ind i kødet. Ronaldo slap heldigvis nådigt fra den alvorlige og potentielt fatale skade. Den gennemborende pæl ikke heldigvis ikke skadet vitale kropsdele på sin vej til, og fordi Ronaldos snarrådige ejer, foretog et rutinetjek af hesten, og derefter greb korrekt ind og sikrede den nødvendige hurtige assistance.

 

Fandt hest med pæl stikkende ud

Debbie McLoughlin, der ejer den 9-årige vallak Ronaldo blev fundet den 9. juni 2015 på folden, med en tyk hegnspæl, der stak ud af hans bryst. Debbie fortæller "Jeg havde tjekket op på ham klokken 15 om eftermiddagen, og han havde det fint. Igen kl. 17 fandt jeg ham på folden, hvor han gik rundt i folden med pælen stikkende ud af hans bryst" fortæller Debbie til det engelske magasin Horse & Hound. "Han må virkelig have haft fart på, for en betydelig del af stolpen havde boret sig dybt ind i hans krop. Jeg forestiller mig at han har galoperet rundt med de andre på folden". Underligt var Ronaldo fortsat på benene, da han blev fundet.

 

Billede

 

Ronaldo da han blev fundet på folden, spidddet på en hegnsstolpe, som stak dybt ind i ham

 

Dyrlægen Robin Densem som efterfølgende kom Ronaldo til undsætning udtaler at hesten var 'ekstremt heldig'. Det er sjældent, at en ulykke med en spidning af en hest i brystet ikke ender katastrofalt, udtalte dyrlægen efterfølgende til det britiske hestemagasin Horse & Hound, og tilføjede det bemærkelsesværdige, at Ronaldo - til og med - løb ind i den stumpe ende af stolpen! "Han må have ramt den med en del kraft, for at den kan gå igennem huden og musklerne" udtalte dyrlægen. "Stolpen havde bevæget sig ned under hestens armhule. Den må have gået næsten en hel meter ind i hesten. Man kunne fornemme den lige bag og i niveau med Ronaldos albue" beretter dyrlæge Densem.

 

Førstehjælp til Ronaldo

Efter at veterinære blev kaldt til undsætning, arbejdede de først og fremmest på at stabilisere hasten og give den en lav dosis bedøvelse. De vurderede omfanget af blodtab, som de vurderede at være relativt omfattende, men ikke i et omfang, som var livstruede for Ronaldo. Samtidig var de optagede af at tjekke, hvilke skader pælen evt. havde forårsaget af kritiske indre kvæstelser som konsekvens af fremmedlegemets indtrængen. "Der er nogle store blodårer og vigtige nerver i området", tilføjede veterinær Densem. Heldigvis er det ikke et område med centrale indre organer.

 

Billede

 

Så lang var hegnsstolpen og så langt var den trykket ind i Ronaldo

 

Et under - ingen vitale skader

Da dyrlægerne havde tjekket Ronaldo for vitale skader, og konstateret at hesten havde mere end usædvanligt heldig, skulle dyrlægerne forsøge at fjerne stolpen. Densem beskriver det med følgende ord "Det var lidt at en øvelse hvor man havde hjertet helt oppe i halsen. Vi lagde kateter i Ronaldo, i det tilfælde at pælen blokerede for en masse blod og der var bekymring for at han ville lide yderligere blodtab og forbløde". Heldigt for Ronaldo, forløb processen relativt simpelt og veterinærerne trak pælen ud relativt let. "Dette er et usædvanligt tilfælde, da ulykker som denne, som oftest er fatale. Jeg har været vidne til et par tilfælde tidligere, hvor en hest er bakket ind noget og det er gået igennem deres armhule" Og Densem slutter: "Heste er rigtig gode til at komme galt af sted".

 

Ejer vidne til forløbet

Ronaldos ejer Debbie, der var vidne til hele forløbet udtalte "Der var anspændthed I luften da pælen skulle fjernes, men den kom fint ud, næsten som en kniv der skærer I smør"

 

Her godt 4 uger efter ulykken, meldes det at Ronaldo er tilbage til hans gamle jeg og heler over al forventning. "Han star på box og nu plejer vi ham tilbage til helbredet. Det er et mirakel. Han har det fint. Han har været så utolig heldig at pælen gik udenom, de store arterier og nerver. Det er faktisk enestående fantastisk", slutter en taknemmelig Debbie.

 

Billede

 

Ronaldos sår i opheling, og allerede ved at lukke rigtig fint - blot en måned efter ulykken

 

Gode læringspunkter til hesteejere

 

Beretningen om Ronaldo er både chokerende og skræmmende, men samtidig er det opløftende at et forløb med så dramatisk indhold kan endte godt. Samtidig er der et par gode læringspunkter og pointer redaktionen mener, at Heste-Nettets læsere, kan tage med sig fra denne historie.

  • Tilse heste på fold - For det første understreger beretningen, hvor vigtigt det er, at tilse heste jævnligt - også når de går på fold. Så kan man forhåbentlig nå at gribe ind med den rette hjælp, hvis der opstår en kritisk situation og uden at der går for lang tid. Mange hesteejere lader deres heste gå på døgnfold i sommerperioden - bl.a. for at få et velfortjent hvil fra de andre årstiders megen staldarbejde - men det betyder ikke, at der ikke fortsat skal foretages tilsyn med hestene og gerne flere gange dagligt. Her tjekker man både for om hesten har vand og tjekker hestene enkeltvis for skrammer og skader.
  • Heste er 'ulykkesfugle' - Med andre ord - antag altid, at: hvad heste kan komme til skade på, det kommer de til skade på!. Vær altid opmærksom og hold øje med om hegn er intakte, om der er skarpe eller spidse objekter, som heste kan komme til skade på, og sørg for at få dem fjernet eller gjort uskadelige. Heste er som Densem påpeger, rigtig gode til at komme til skade på de mest utrolige måder, så tænk kreativt når du inspicerer foldene.
  • Undlad at fjerne fremmedlegemer selv - Hvis uheldet skulle være ude, og hesten kommer alvorligt til skade på et indtrængende fremmedlegeme - om end det er stort eller lille - kan det være fristende selv at forsøge at fjerne det selv, før dyrlægen ankommer - Men gør det ikke!!! Hvis objektet har ramt en væsentlig arterie, eller et vitalt organ, risikerer du hurtigt at gøre mere skade end gavn. Objektet kan nemlig virke som en prop på de skader det har forårsaget og i det øjeblik det fjernes, er der fri passage. Det gælder både hvis der er ramt en arterie, hvor hesten kan risikere at forbløde, og tilsvarende kan der skabes fri passage for bakterier og infektioner udefra ind i hestens indre, hvor hestens immunsystem ikke er parat til angreb udefra, og det kan nå at skabe alvorlig ravage inden hesten kommer under rette dyrlæge behandling.

Følger du disse råd, hjælper du din hest og i sidste instans dig selv - og du kan også spare betydeligt på budgettet for eventuelle dyrelægeregninger.

 

Kilde: historien om Ronaldo blev først bragt i Horse & Hound

 

 

Billede

 

Ronaldo, før det skelsættende rendevous med en hegnspæl - en glad og ubekymret cob

 


Tilføjet d. 10-07-2015 kl. 08:29 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
23-04-14 Hest spiddet på jernstang


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider