Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Landsfinalerne 2015

Heste-Nettet er igen i år tilstede til Landsfinalerne på Vilhelmsborg og har traditionen tro også konkurrencer.

 

Præmierne i årets konkurrencer er en bogpakke på 3 bøger fra forlaget Griffle

 

Emilia og ponyerne

af Gritt Niklasson

 

Deas nye verden

af Christina Nordstrøm og

Kirsten Nordstrøm Hansen

 

Lavendelgården

Drømmen

af Inge Hebsgaard

og Anja Korslund

 

Lørdag

 

Dagens første vinder af Hestenettets konkurrence var Signe Marie fra Skjern. Det var en meget glad og stolt pige, der kom hen til Heste-Nettets telt for at hente sin præmie. Bøgerne blev holdt tæt ind til kroppen efter overrækkelsen.

Billede

Signe Marie er 10 år gammel, og går til ridning på Ringkøbing og Omegns Rideklub. Hun var kommet til Landsfinalerne i ponygames på Vilhelmsborg sammen med flere andre fra hendes klub for at kigge på.
Signe Marie har gået til ridning i næsten 2 1/2 år. Hun har redet på mange forskellige ponyer, men den lille pony Susie var indtil videre hendes favorit. Af de forskellige discipliner indenfor hestesporten synes Signe Marie, at springning er det sjoveste.

 

Dagens 2. vinder blev Louise fra Fjerritslev.

Billede

 

Louise er 14 år gammel og rider på Hanherred Hestesportsklub. Hun har redet i cirka 11 år, og har nu sin egen pony på 18 år, der hedder Ditte. De var taget til Landsfinalerne i ponygames på Vilhelmsborg for at deltage i TREC. Vores interview blev afkortet for at Louise kunne komme tilbage til Ditte, så de kunne komme til start i konkurrencen. Ellers holder Louise både af at ride dressur, spring og TREC. Og hun slutter af med at sige, at hun glæder sig meget til at læse bøgerne i sommerferien.

 

Søndag

 

Søndagens første vinder i Heste-Nettets konkurrence på Vilhelmsborg

Billede

var den 9 årige Julie fra Hadsten. Julie rider en gang om ugen på Hinnerup Rideklub (HIRI). Og en gang imellem rider hun også på hendes storesøsters pony. En New Forrest ved navn Pinocchio. Julie var på Vilhelmsborg for at se sin storesøster starte Pas De Deux, og hun vandt en 2. plads i konkurrencen idag.

 

På Hinnerup ridecenter, hvor Julie har redet i 3 år, har hun ikke mindre end 4 yndlingsheste. Men hvis hun skulle nøjes med at nævne én, ville hun sige hesten Felix. De har et rigtig godt samarbejde under ridningen. De andre 3 er ponyer. Julie elsker heste, og synes, at springningen er det sjoveste. Hun springer endda også på Felix en gang imellem.

 

Imorgen skal Julie på ridelejr på Hinnerup Rideklub, og det glæder hun sig meget til. Men hun glæder sig også til at begynde at læse i de nye heste-bøger. Hun har planlagt at starte med at læse bogen "Emilia og ponyerne" i aften, inden hun skulle sove.

 

Søndagens 2. vinder i Heste-Nettets konkurrence om at vinde 3 bøger fra Griffle

Billede

 

var den 14-årige Victoria fra Helsingør. Victoria har redet i 8 år, og har sin egen pony. En vallak ved navn Stitch. Han er 10 år gammel, og står på Nordøstsjællands Rideklub. Stitch er en stor, rød og hvid, 2'er-pony af blandings-race. Victoria har ejet ham i 2 1/2 år, men Stitch skal snart sælges, da hun er ved at have for lange ben til ham. Planen er at sætte ham til salg efter sommerferien, og derefter skal Victoria ud og finde en 1'er pony. Til dagligt rider Victoria både spring og dressur. Hun kan lide begge dele lige meget, men hendes mor synes, at springning er lidt farligt, så Victoria rider nok mest dressur af samme grund.

 

Victoria var til Landsfinalerne på Vilhelmsborg for at ride spring-stafet for hold. Hun lånte hendes venindes pony Bourbon til konkurrencen. De red afdeling B, som er en springklasse på 70 cm. Holdet blev nummer 3 i stafetten.

Stitch var også med på Vilhelmsborg, hvor Victoria's lillesøster startede Team-cup dressur på ham. Det var også gået rigtig godt for dem.

 

Victoria plejer at læse hver aften. Hun foretrækker at læse bøger om heste og heste-serier. Og hun tænker at ville starte med at læse bogen "Drømmen" fra Lavendelgården. Den havde hun hørt meget godt om. Og hun synes, at bogen var så flot med den lilla farve på dens sider. Men det blev nok ikke i aften, at hun skulle læse. Victoria var netop ankommet til Nordøstsjællands Rideklub, hvor hun skulle tilbringe den næste uge frem til lørdag på ridelejr.

 


Tilføjet d. 28-06-2015 kl. 09:24 og sidst rettet den 29-06-2015 kl. 10:24 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
27-06-15 Landsfinale weekend på Vilhelmsborg
23-06-15 Stald Rocket - Deas nye verden - ny bog på marked
23-06-15 Emilia og ponyerne - ny bog på marked
08-03-15 Læsehest vinder bøger på Heste-Nettets stand (Sponsor: Lavendelgaarden)


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider