Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Indbydelse til indvielse af ridestadion i Hjallerup

Hjallerup vil være hesteby nummer 1. Og vi er godt på vej takket være det flotte frivillige arbejde for klubben og for byen.

 

Torsdag d. 4. juni indvier Hjallerup Marked og Hjallerup Rideklub de ny, moderne ridestadion i det sædvanlige hesteområde på markedspladsen, og de vil gerne invitere dig til en festlig aften.

 

Det ny stadion består af to baner og opfylder kravene til i fremtiden at kunne afvikle både danske mesterskaber og internationale stævner indenfor både spring og dressur. Det samlede projekt er en investering til 2,4 millioner kroner og er skabt af Walber Equestrian og Ørum Maskinstation. Ridestadion er foruden Hjallerup Samvirke og flere fonde, blandt andet Spar Norden fonden, LAG midler støttet af Brønderslev Kommune samt sponsorer som HKSDK og Cold Water United Sesfood.

 

Hjallerup kaldes populært "byen med vrinsk", og hestene er mere end noget andet en central del af Hjallerup Marked. Den historiske udvikling har de seneste hundrede år udfordret hestehandlen på markedet, og det har de seneste år fået markedsudvalget til at forsøge at integrere hestene i markedet på nye måder. Derfor har publikum på Hjallerup Marked i flere år kunne opleve forskellige stævner, opvisninger og events i markedsdagene, og mulighederne for den slags aktiviteter udvides også med det ny stadion. I år byder markedsdagene blandt andet på springkonkurrencer, køreopvisning og western camp.

 

Ridestadion indvies torsdag 4. juni klokken 17.45 og programmet er følgende:

 

17:45-18:15 Gymnastikopvisning


18:30-20:00 Hjallerup Rideklub


Taler og der klippes snor, 20 min.
Der serveres kransekage og champagne undervejs

 

"Det nuværende team i Hjallerup Rideklub"

(Opvisning og præsentation af nuværende team v. berider Dennis Fisker, Mikkel Jensen og Nana Christensen samt HRV ryttere, 10 min.)

 

"Ridning starter med de små"
(HRV favner fra begynder til elite, Vita Mølgaard og elevskolen, 10 min.)

 

"Eliten kommer - Hjallerup er klar til verdenseliten"
(Hesteryttere sammen med Helgstrand, 10-15 min)

 

"Fuld fart på springningen"
(Springryttere fra HRV v. Rasmus og ryttere, 10 min.)

 

Pressemeddelelse

 


Tilføjet d. 27-05-2015 kl. 11:30 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider