Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

De bedste danske dressurryttere har meldt deres ankomst på Broholm

Danmarks bedste dressurryttere er for 12. år i træk klar til at indtage dressurbanerne i de smukke omgivelser på Broholm Slot for at dyste om mesterskabsguld. Broholm Horseshow varer fra den 11. - 14. juni og byder på DM i dressur for seniorer, DM i paradressur, DRF-mesterskabet i dressur for U25 og den landsdækkende dressurturnering Bundgaard Byg Cup. De foreløbige startlister med bl.a. de fleste forsvarende mestre er klar, og der er mere end de danske mesterskaber på spil for senior dressur- og paradressurrytterne. Broholm Horseshow er nemlig også udtagelsesstævne til EM i efteråret.

 

De bedste samles på Broholm
Vi kan se frem til et stærkt felt på Broholm i år, og der er meget på spil. Til august afvikles der nemlig EM i dressur i Tyskland, og til september er det paradressurrytternes tur til at ride for EM-medaljer i Frankrig. DM-stævnet på Broholm er et led i udtagelsen af det dressurlandshold og det paradressurlandshold, der skal forsvare de danske farver ved EM, og derfor kan vi se frem til at opleve dansk dressur og paradressur i topklasse i slotsparken.

 

Der er meldt 28 seniorryttere, 10 U25-ryttere og 26 paradressurryttere til start på Broholm, og startlisterne findes her.

 

Bundgaard Byg Cup
Skinnende heste og velklædte ryttere er på banen, når 2. kvalifikationsrunde af Bundgaard Byg Cup igen i år afvikles på Broholm. Bundgaard Byg Cup er en traditionsrig dansk dressurturnering, og Bundgaard Byg har bygget utallige ridehaller og stalde til dansk ridesport.

Bundgaard Byg Cup

Mere end dressur
Broholm er blevet synonym med DM i dressur. I år er det 12 år siden, at Broholm slog portene op til DM i dressur for første gang, og siden er stævnet bare blevet bedre og bedre. Ud over ridning i absolut topklasse vil der være forskellige udstillere og lækker mad rundt omkring i parken. Desuden vil Lis Hartels Mindepris overrækkes. Prisen tildeles en person, som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk dressur.

Broholm Horseshow

 

Pressemeddelse: DRF

Billede

DM 2014 (Arkivfoto:JP-Photo)

 


Tilføjet d. 26-05-2015 kl. 12:57 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Broholm Horse Show 2014 af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider