Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

7 heste er kommet til skade til DI´s kåring   VIGTIGT

Det værst tænkelige er desværre sket under kåringen i Herning d. 9. maj 2015, da 7 heste i nattens løb var kommet ud af deres bokse mellem kl 02.00 og 06.00.

Det drejer sig om 6 hingste og en enkelt hoppe. Resultatet er en del bid og sparke skader, både på de løse heste og også på flere heste i boksene.

Alle heste med skader er tilset af dyrlæge og er i behandling. Flere heste i boksene har trådt sko af, og flere af hestene er stressede efter nattens hændelse.

DI Avlskomite har holdt et kort møde og efterfølgende afholdt ryttermøde kl 09.30. Kåringen genoptages kl 10.30 med bygningsbedømmelse.

Heste, som på baggrund af nattens hændelse, ikke kan fuldføre kåringen kan omkostningsfrit tilmeldes en af de efterfølgende kåringer.

Avskomiteen har bestemt, at der fremover vil være fast nattevagt til kåringerne,

oplyser Caroline Thrane, Næstformand i Avlskomiteen

 

Dette er pt DI´s udmelding ovenpå nattens forfærdelige hændelse. DI har endnu ikke oplyst hvordan i alverden de 7 heste var kommet ud. Det er uvist om der ligger en bevist handling bag eller om det er sort uheld. Under alle omstændigheder er det meget tragisk, da en del af de tilmeldte heste og deres ejere er blevet nødt til at køre hjem igen uden den længe ventede kåring.

 

Vi afventer mere info fra DI og Avlskomiteen og følger sagen med opdateringer.

 

Foto: DI´s logo


Tilføjet d. 09-05-2015 kl. 12:30 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: Ingen titel af Pennymus

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider