Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Carl Hester – om at ride i Herning

Carl Hester fortalte i et muntert interview til Heste-Nettet, om sine oplevelser som testrytter ved hingstekåringen i Herning 2014, og om hans beslutning om igen i 2015, at komme til Danmark og tage Charlotte Dujardin med sig.

 

Interview med Carl hester

Carl Hester, blev på Your Horse Live Showet, forrige weekend i England, interviewet af Heste-Nettet. Vi talte med ham, om hans oplevelse ved at ride som testrytter ved Hingstekåringen i Herning i marts i 2014, hvor han skabte en del furore, da han bedømte unghestene meget anderledes end de øvrige dommere. Desuden spurgte vi ham, hvad der har gjort, at han besluttede sig for at komme til Danmark igen i 2015 - denne gang medbringende Charlotte Dujardin, som testrytter og ham selv som kommentator.

 

Testrytter i Herning

Om sin rolle som testrytter i Herning sagde Hester: "Ja, jeg ved godt min tilstedeværelse stabte lidt støj" svarede en smilende Carl Hester på spørgsmålet, med glimt i øjet. Han uddybede herefter svaret af hensyn til de andre britiske tilstedeværende "Jeg havde ikke været der de første dage, og vidste ikke hvad hestene havde fået af karakterer dagen før, så jeg vurderede udelukkende efter hvad jeg selv følte var rigtigt, når jeg red hestene". Hvilket i princippet også er hans rolle som testrytter, kunne man fristes til at tilføje.

 

Nogle af hestene havde Carl Hester været lidt usikker på, og forespurgte, om den nu også var helt i orden, eller om det var meningen, den skulle reagere og gøre som den gjorde. Men når det føltes rigtigt, honorerede OL rytteren også det han oplevede, og det resulterede i, at Carl Hester bedømte mildt sagt noget anderledes, end mange af de øvrige dommere. "Da jeg så karaktererne, kunne jeg da godt se, at jeg havde givet noget anderledes bedømmelser end de andre, men jeg gav gode karakterer når jeg red en hest som føltes rigtig, og lave når det virkede helt forkert", fortalte Carl Hester til Heste-Nettet og står ved sine bedømmelser..

 

En krævende opgave

Carl Hester, havde imidlertid undervurderet, hvor krævende den opgave var, som han i 2014 havde sagt 'ja' til. "Jeg havde ikke lige tænkt over hvor anstrengende det egentlig er, at skulle springe på -og af - 50 ungheste på en enkelt dag!" Og han fortsatte videre "jeg må godt nok indrømme, at jeg efterfølgende var noget stiv og mør" erkendte en smilende Carl Hester. "Jeg ved godt, at jeg efterfølgende sagde, at jeg aldrig ville komme tilbage og gøre det igen". Men siden, har Hester, heldigvis ombestemt sig en del.

 

Hester kommer til Herning i 2015.

Nu er det nemlig offentliggjort, at Carl Hester kommer igen til Herning i 2015. Belært af erfaringerne fra 2014, bliver det dog under lidt andre former.

 

Hester kommer nemlig ikke som testrytter - og ikke alene, men med en prominent ledsager, der skal tage den hårde tørn. Han har nemlig fået lokket verdensmester og OL guldtager Charlotte Dujardin med sig til Danmark. "I år er jeg blevet klogere" smiler Hester. "Til næste år, vil Charlotte være den der rider, mens jeg vil være den der taler!", siger en smilende Hester, der har fået rollen som kommentator af klasserne ved den kommende hingstekåring i Herning, mens Charlotte Dujardin er den, der skal af - og på - de mange heste.

 

Brug udenlandske testryttere

På spørgsmålet om, hvad Hester synes om konceptet i, at man lader udenlandske ryttere deltage som testryttere, svarer Hester: "Jeg synes bestemt man skulle gøre der her i Storbritannien også" Hester mener det er en stor fordel, at rytterne ikke kender hestene og ejerne på forhånd, og tror på, at der kommer mere reelle bedømmelser ud af det. "Det er jo ikke ligefrem den mest objektive sport vi udøver, og ved at bruge testryttere, der ikke kender til hverken heste eller ejere på forhånd, så er der større sandsynlighed for, at man opnår reelle bedømmelser", udtaler Carl Hester.

 

På den replik takkede Heste-Nettets rapporter for svarene, og det var tydeligt, at Hester fandt det lidt undeholdende, at han ved sidste hingstekåring, havde skabt lidt furore og efterfølgende debat blandt både ryttere, hesteejere og publikum.

 

Det kan dog konstateres, at det heldigvis ikke har afskrækket Hester fra at deltage igen, og at han er en kvalificeret hestemand, var der ingen der betvivlede, efter at have overværet samtlige af hans i alt fire demonstrationer hen over weekenden på Your Horse Live showet.

 

Billede

 

Fra demonstrationen med Carl Hester på Your Horse LIve show, i England (forsidefoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 17-11-2014 kl. 21:17 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
26-09-20 Hester nyder succes på ny hest
31-08-20 Corona får konsekvenser for Messecenter Herning
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?
04-01-20 Hester vinder i Liverpool på Nip Tuck
17-12-19 Dujardin: Følelsen var fantastisk
17-09-19 Hester og Nip Tuck britiske dressur mestre 2019
08-07-19 Hester tager sejren i specialen i Hartpury
08-07-19 Dujardin og Freestyle sejrer med 2x personlig highscore
17-06-19 Freestyle retur i storform – dobbeltsejr på over 80%
13-06-19 Hesters OL-hest Escapado er ikke mere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider