Dansk Islandsheste Forenings Uddannelsesudvalg har afholdt C-trænereksamen i slutningen af oktober måned og 4 dygtige elever bestod eksamen og kan nu fungere som C-trænere.
Forud for eksamen har aspiranterne skulle gennemføre:
- Førstehjælpskursus både til hest og rytter inden for de sidste 3 år.
- Basis og aspirantkursus hos DI samt gode rideegenskaber og erfaring med håndtering af ungheste
- To dages intensiv tilridning/ eksamensforberedelseskursus (Modul 1)
- 10 ugers træning af 5 ungheste (Modul 2)
- Eksamen
Modul 1: Teoretisk og praktisk gennemgang af eksamenskravene.
Modul 2 Umiddelbart efter modul 1 Skal der indsynes fem heste (4- eller 5-årige), hvoraf de tre skal vises til eksamen. Dette foregår på det sted hvor hestene står, og som også er det sted hvor kursisten skal træne med hestene.
Herefter starter den 10 ugers træningsperiode. I træningsperioden er det eksaminandens opgave at træne unghestene til opgaverne, der er beskrevet nedenfor.
Til eksamen vælger kursisten selv tre af de fem heste, der skal fremvises til eksamen. Samtlige øvelser vises med hver hest. Eksamensresultatet meddeles umiddelbart efter at eksamen er aflagt og eksaminator giver deltageren en mundtlig evaluering. Består man ikke eksamen kan modul 2 tages om.
Kravene til eksamen i unghestetræning er:
a) Udseende og sundhedstilstand hos unghestene (3%) Unghestene skal se sunde ud, være i god foderstand, striglede og velpassede. Hovene skal være velplejede, pænt skoede med sko i rigtig størrelse, påsømmede korrekt i forhold til hestens benstilling. Hestene må ikke have sår f.eks. i munden eller andre følsomme steder.
b) Rideudstyr og dets brug (3%) Opsadling skal ske med sikker hånd og velorganiseret. Udstyret skal være helt og velpasset, være tilpasset hesten og være brugbart for hesten. Hesten er tøjret i grime, alle løse remme på sadlen er lagt over sadlen. Sadlen lægges på lidt foran mankekammen og trækkes tilbage. Gjorden, som er fastspændt på den anden side af hesten, tages ned og gjorden spændes, når sadlen ligger 1-2 håndsbredde fra skulderbladet. Pelsen skal ligge glat under gjorden og den skal være fastspændt med lige mange huller i hver side. Derefter spændes evt. halerem, ikke for stramt, der skal være plads til en håndsbredde mellem haleremmen og ryggens højeste punkt.
c) Løfte ben (3%) C-trænerkursisten skal kunne løfte ben på unghestene uden modstand. C-trænerkursisten står ved hestens side, stryger hånden roligt ned langs benet, tager fat om benet og hesten skal løfte benet. Benet sættes blødt ned.
d) Opsidning & afsidning (3%) C-trænerkursisten står nær hestens side, tøjlen lægges over hestens hoved. C-trænerkursisten sidder op, når unghesten står stille og har kontakt med tøjlen. C-trænerkursisten sætter foden i bøjlen, bliver et øjeblik stående i luften ved hestens side inden benet roligt føres over.Foden sættes i stigebøjlen og man sætter sig blødt ned i sadlen. Man må bruge hjælp ved opsidning i form af hvilken måde hesten er placeret på. Ved afsidning slippes begge bøjler og rytteren glider blødt af med tøjlekontakt. Opgaven vises på begge sider af hesten.
e) Unghesten redet af C-trænerkursisten (20%) Udstyr: sadel, hovedtøj, næserem, trensebid, ridepisk. Det samlede antal points ved bedømmelsen opdeles i følgende fire afsnit:
1. 1. Fysisk og psykisk balance (5%). Unghesten skal være tryg og stole på mennesket. Unghestens muskler må ikke være spændte, bevægelserne skal være regelmæssige og naturlige. Unghesten skal søge frem og ned, når den bliver tilbudt det.
2. Opmærksomhed, lydighed, respekt (5%). Unghesten svarer villigt på rytterens hjælpere og går let frem, og hvorhen rytteren vil. Unghesten svarer på anholdende tøjle og den kan stilles let til siderne, holdningen er utvunget og fri for spændinger. Unghesten giver efter i skridt og parade og er blød i munden. Unghesten svarer for let schenkelhjælp fremad og til siden, uden spændinger. Rytteren følger unghestens bevægelser blødt og i balance og giver faste hjælpere, når det behøves.
3. Grundgangarter (5%). Det er ønskværdigt at unghesten viser gode grundgangarter. Dog tages der hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen.
4. Forberedelse til tölt (5%). Unghesten forstår samspillet mellem fremaddrivende og anholdende hjælpere og svarer uden modstand på igangsætning til tölt. Selve gangarten tölt skal ikke bedømmes og der skal tages stor hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen. (travagtig - pasagtig).
f) Hesten for hånd (7%) Udstyr: hovedtøj, næserem , tøjler, pisk. Øvelse 1: C-trænerkursisten står ved hestens side ca. ved hestens skulder og forben. Tøjlen ligger i indvendig hånd og pisk i udvendig hånd. C-trænerkursisten giver fremaddrivende lydsignal og følger med ved hestens side. Tøjlerne holdes slapt og man skal tydeligt se, at hesten lytter til og adlyder alle signaler. Hesten skal bremses med lydsignal og tøjle. Hesten skridter ca. 40 m står stille i ca. 3 sek. Trav eller den gangart hesten vælger i middeltempo ca. 40 m, derefter nedtagning til skridt og parade. Samme arbejde udføres på begge sider af hesten. Øvelse 2: C-trænerkursisten trækker hesten bagved sig i skridt og trav. Tøjlen skal nu være enkel og trækkes igennem bidringen og fæstnes i udvendig bidring. Tøjlen skal være slap. Øvelse 3: C-trænerkursisten står ved hestens venstre side, tøjlerne holdes i venstre hånd og pisken i højre. C-trænerkursisten stryger pisken langs hestens hals, henover ryggen til bagbenet. Drivende hjælp bruges og aspiranten tager lidt i tøjlen, mest i indvendig og bøjer halsen lidt til siden og fører hesten til siden. Hesten skal helst søge lidt fremefter, når den viger til siden. Det er vigtigt at hesten er stillet korrekt i alle vendinger, har tillid til C-trænerkursisten, viger korrekt, ikke er bange for pisken, men har respekt for sin arbejdsopgave.
g) Håndhesteridning (8%) Udstyr: Hovedtøj skal bruges. Det er tilladt at bruge næserem, tøjlen trækkes igennem bidringen og fæstnes i udvendig bidring. Unghesten skal arbejde korrekt uden tøven på begge sider af ridehesten. Unghestens plads er ca. en hovedlængde bagom og ved siden af ridehesten. Hvis unghesten går med halsen lidt bøjet ind mod ridehesten er det ikke negativt, bare den ikke trækker. Tøjlen skal være slap. Aspiranten rider afsted i skridt, derefter tölt eller trav i middeltempo, efter ca. 80 - 100 m tages der ned til skridt, parade og står stille i ca. 3 sek. Rid frem igen, uden modstand, frem i tölt eller trav, og frem i galop i et energisk tempo ca. 80 - 100 m. Tag hesten ned og parrer. Håndhesten skal herefter skifte side, rytteren må stige af her. Samme arbejde udføres på vejen tilbage. Censor bestemmer antal af heste til fremvisning.
h) Longeringsarbejde (8%) Udstyr: a) kapsun, bid, line 7 - 9 m. lang fastgjort i kapsunring, longepisk eller: b) hovedtøj, bid, næserem, line 7 - 9 m. lang fastgjort i bid og næseremmens ring, longepisk. Sted: Indhegnet volte, 14 - 16 m. i diameter, blødt og fjedrende underlag, roligt arbejdsmiljø. Unghesten skal være opmærksom og søge fremad med energi, C-trænerkursisten giver tydelige signaler med f.eks. lyde, pisk og placering i volten. C-trænerkursisten skal bruge linen og pisken korrekt i alle øvelser. C-trænerkursisten fører sin hest ind i midten af volten, hesten føres siden ud fra ham/hende til sporet i skridt. Trav 2 - 4 omgange, skridt ca. 1 omgang og parade ca. 5 sek., derefter energisk frem i trav 1 - 2 omgange og parade. Skift volte og det samme arbejde udføres. C-trænerkursisten fører hesten ved sin side ud af volten. Eksaminator udvælger den hest som skal vises i longering.
i) Unghesten redet af eksaminator (36%) Eksaminator sidder til sidst op på unghestene. Han/hun lægger særlig vægt på hestens adfærd, at den ikke er bange og stoler på mennesker og at den er lydig og samarbejdsvillig. Han/hun kontrollerer endvidere om træneren har udviklet hestens gangarter godt, om træningen har været målbevidst, tilpasset hesten og om hesten har forstået hvad der forlangtes af den. Den samlede pointsum ved bedømmelsen er opdelt i følgende afsnit:
1. Fysisk og psykisk balance/løsgjorthed (6%). Unghesten skal være tryg og stole på mennesket. Unghestens muskler må ikke være spændte, bevægelserne skal være regelmæssige og naturlige. Unghesten skal søge frem og ned, når den bliver tilbudt det.
2. Opmærksomhed, lydighed og respekt (6%). Unghesten svarer villigt på rytterens hjælpere, går let frem og hvorhen rytteren vil. Unghesten svarer på anholdende tøjle og den kan stilles let til siderne, holdningen er utvungen og fri for spændinger. Unghesten giver efter i skridt og parade og er blød i munden. Unghesten svarer for let schenkelhjælp fremad og til siden uden spændinger. Rytteren følger unghestens bevægelser blødt og i balance, giver faste hjælpere, når det behøves.
3. Grundgangarter (6%). Det er ønskværdigt at hesten viser gode grundgangarter. Dog tages der hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen.
4. Hestens svar på tøjlehjælp (6%). Unghesten svarer på anholdende tøjle og let stillende tøjle til siderne. Holdningen er utvunget og fri for spændinger. Unghesten er eftergiven i skridt og parade og er blød i munden.
5. Hestens svar på fremaddrivende og sideførende hjælp (6%). Unghesten svarer for let schenkelhjælp fremad og til siden uden spændinger. 6. Forberedelse til tölt (6%). Unghesten forstår samspillet mellem fremaddrivende og anholdende hjælpere og svarer uden modstand på igangsætning til tölt. Selve gangarten tölt skal ikke bedømmes og der skal tages stor hensyn til, hvordan hestens naturlige gangartsanlæg var ved udtagelsen. (travagtig - pasagtig).
j)Træneraspirantens arbejdsmåde med unghestene (9%) Man bedømmer C-trænerkursistens evner og arbejdsmetodik i unghestearbejdet. Målet for en grundredet hest: ? Hesten er ikke bange og stoler på mennesket. ? Hesten flytter sig, når mennesket giver tegn til det. ? Hesten er let at give hovedtøj på. ? Hesten følger dens fører for hånd og som håndhest på begge sider af dens fører. ? Hesten står stille ved opsadling, uanset fra hvilken side. ? Hesten står stille, når rytteren sidder op og af, uanset fra hvilken side. ? Hesten går ikke uden signal fra rytteren. ? Hesten går frem efter signal, uden at være spændt. ? Hesten er blød i munden og tager støtte på tøjlen, når rytteren giver den lette signaler. ? Hesten går uden tøven, og den vej, som rytteren vælger. ? Hesten kan rides i tre eller fire gangarter, pas undtaget. Bedømmelsen sker ud fra hestens naturlige gangartsanlæg. ? Hesten er afspændt og bevægelserne frie og utvungne. ? Hesten forstår sideførende hjælpere. ? Hesten er forberedt til tölttræning. (Bedømmelse af selve gangarten tölt sker ikke.)
Øvrige regler for unghesteeksamen for C - trænere:
Hvis det er tvivlsomt om en bestemt hest kan bruges af C-trænerkursisten til eksamen, træffes beslutningen af DI's kontaktpersoner for C - træneruddannelsen. Skulle tvivlsspørgsmålet opstå på selve dagen for eksamen, træffes afgørelsen af eksaminator. Skulle C-trænerkursisten miste besindelsen på en sådan måde at det går ud over unghestene skal han/hun straks, uden undtagelse, udelukkes.
Udstyr: Det er ikke tilladt at bruge tungebånd eller boots. Skoene må være 8 mm. tykke, 20 mm. brede, 10% afvigelse er tilladt. Bid som er tilladt i FIPO må bruges, undtaget stangbid. Såler er ikke tilladt, medmindre der foreligger dyrlægeattest på at de er nødvendige.
Karakter og godkendelse: Karakterskalaen er fra 5 - 10 med hele og halve points. For at blive godkendt kræves:
1) 7,5 points totalt for alle dele af eksamen som karaktergives. 2) 7,5 i gennemsnit for den del, hvor eksaminator rider unghestene.
10. = Fremragende
9. = Meget godt
8. = Godt 7,5 = Godkendt
7. = Rimeligt
6. = Dårligt
5. = Elendigt
Som man kan forstå er det en omfattende eksamen og indledende forarbejde der skal igennem, før man er gået gennem nåleøjet.
Dansk Islandshesteforening ønsker at bibringe de trænere, der arbejder med tilridning af ungheste en professionel, systematisk arbejdsmetode med horsemanship og FEIFs Code of Conduct som fællesnævner.
De 4 heldige og dygtige nye C-trænere er:
Jonas Møller Jensen, Svenstrup
Anette Stoklund Strøm, Læsø
Katrine Kornum, Fjerritslev
Lea Grønbæk, Skive
Stort tilllykke med uddannelsen.
Foto: DI logo
