Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kvalificerede heste til unghestechampionatet

 

Medaljehoppernes fest

 

I weekenden blev den fjerde og sidste egnethedstest i dressur afholdt i Hjallerup Rideklub. Vinder blev ikke overraskende guldmedaljehoppen Fiontina e. Fassbinder/Romanov redet af Severo Lopéz. Parret vandt som bekendt 4-års championatsfinalen i Odense tidligere på året og tog sejren i Hjallerup med årets højeste samlede score på hele 9,65 point.

 

Årets samlede andenhøjeste score kom også i hus i kvalifikationen i Hjalleup og tilfaldt Tørveslettens Fifty-Fifty redet af Emma Ahlberg til samlet 9,20 point. Fifty-Fifty er efter Fürstenball trukket på guldmedaljehoppen Tørveslettens Stamina, der selv vandt 6-års championatet i 2011 og netop har debuteret i Intermediaire II redet af Andreas Helgstrand.

 

På ganske sensationel vis går årets tredjehøjeste score til sølvmedaljehoppen Fiontini e. Fassbinder/Romanov, der er helsøster til Fiontina (begge hopper er blevet til ved hjælp af embryotransfer). Hun blev med et samlet resultat på 9,15 redet sejr i kvalifikationen i region 2 i Karlslunde Rideklub af Joachim Thomsen. Joachim kunne dermed tage en egnethedstestsejr for tredje år i træk!

 

Årets Hoppe i DV 2013 Stigma e. Temptation/Sandro Hit indtager den samlede fjerdplads på ranglisten med samlet 895 point redet af Sophie Christensen. Hun har ligesom Fiontina og Fiontini selv opfostret føl i år og kom til egnethedstesten kun redet nogle få uger.

 

Se resultat fra egnethedstesten i Hjallerup her

 

Se samtlige kvalificerede heste (samt reserveheste) til unghestechampionatet i Herning 2015 her

 

Billede

Fiontina e. Fassbinder/Romanov redet af Severo Lopéz. (Foto: JP-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 10-11-2014 kl. 21:50 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af christinep




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider