Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heartbeat-søn vinder bronze for 7 års!   Reportage

Nu var springene nået op i højde, der virkelig var værd at tale om. Hestene har nu nået en alder og springene en højde, hvor man rigtigt kan se om hestene indfrier de håb og drømme, som man har haft til dem igennem de sidste mange år.
Banen blev ændret en del siden 6 års klassen, og vi har nu nået den maksimale højde og sværhedsgrad af, hvad man kan byde en stadig ung hest. Klassen var udskrevet i 145 cm og der var i alt 39 til start.

I denne klasse var der desværre ikke nogen danske ekvipager med, men stadig en masse god ridning og fantastiske heste fra mange andre nationer.

Især en ekvipage var interessant at følge i dag. Det var sidste års UVM guldmedaljevinder for 6 års Bertram Allen på Bernike e. Baldwin B/Animo. Bernike må siges at være en fænomenal springhest, men noget hidsigt anlagt. Efter en rigtig god hovedrunde, var der ikke tvivl om at Bertram endnu engang vil prøve at gå efter guldet, efter at han havde redet den gode fejlfrie tur, og det var med spænding der blev set frem til omspringningen.

En anden også meget interessant ekvipage at følge var Christian Ahlmann på Casuality Z. Som 5 års fik den sølv til UVM tilbage i 2012 med sin daværende rytter Pieter Clemens. I 2013 blev den nr. 11 i til UVM for 6 års hvor han var redet af Tobias Thoenes og i år er han så til start under Christian Ahlmann for 7 års.
Her leverede Christian endnu en flot fejlfri runde. Han havde heldet med sig på bagkanten på b'eren i trekombinationen og publikum holdt vejret, men den blev liggende.

Omspringningen skulle vise sig at blive mere spændende, end man måske lige havde forestillet sig. I alt nåede 10 ryttere videre til omspringningen. Efterhånden som vi kom igennem omspringningen, begyndte det at vise sig, at det var nok at være fejlfri for at komme på podiet.

Den første rytter vi havde i omspringningen var Christian Ahlmann på Carabis Z e. Caritano/Canabis Z. Han lagde ud i et højt tempo og red snævert rundt. Dette gjorde han især hen til en okse, der stod lige rundt om vandgraven. Den var hesten ikke helt med på, da den ikke nåede at se den i tide. Så det blev til en udenommer til Christian. Der ud over river den også den sidste. Ellers sprang hesten rigtigt dejligt hele vejen.

Nummer to på banen var Jana Wargers på Chincana P e. C-Indoctro/Lancer II. Hun valgte at ride i et rimeligt normalt tempo, men at tage snævre vendinger hele vejen. Men hun river både 3. og 4. spring og den sidste falder også, så hun slutter med 12 fejl.

Den tredje rytter i omspringningen var Luiz Francisco de Azevedo på Comic e. Verdi/Heartbreaker. Han valgte at ride sikkert rundt uden at tage de store chancer. Men det var tydeligt, at hesten var noget stærk for ham rundt i vendingerne. De er ikke enige om en afstand hen til en lodret, hvor der er 5 galopspring ned til dobbeltspring efterfølgende. De river lodretten, og da Luiz er helt ude af balance forsøger han at stoppe hesten, men det er Comic helt ligeglad med. Han fortsætter bare ufortrødent, selvom Luiz hiver i bremsen. Da det går op for Luiz, at hesten rent faktisk har tænkt sig at springe, så lader han ham selvfølgelig gøre det. Men det koster bommen på vej ind i dobbeltspringet, da de havde været så meget ude af balance inden. De nøjes med de 8 fejl.

Næste rytter i omspringningen er Jonna Ekberg på Histoire D O e. Diamant de Semilly/Nabab de Reve. Her var hesten vist blevet træt efter de sidste 4 dage, for hun fik de første tre spring samt den næstsidste, som alle sammen var forbensfejl, og sluttede altså med 16 fejl.

Niklas Arvidsson var den næste rytter i omspringningen på Hasard 1234 e. Heartbeat/Voltaire. Han river en enkel bom efter en rigtig god tur, og går i føring med den ene bom i tiden 44.46 sek.

Så kom Sarah Toussaint på Best de la Hart på banen e. Kashmir van Schuttershof/Nonstop. Hun får forkanten på nr. 4, hvor det var det spring der skulle vise sig at være denne omspringnings joker. Hun red i tiden 47.35 sek.

Valentijn de Bock på Homer de Reve e. Nabab de Reve/Heartbreaker var den næste. Denne ekvipage var vinder af det belgiske championat for 7 års. Men det skulle ikke også være i dag at han, at han vandt. Han kom rundt på banen med 8 fejl.

Så var der pludselig kun 3 ryttere tilbage, og en fejlfri tur ville være nok til at komme på podiet!
Den første af de tre sidste var den enorm seje Bertram Allen på Barnike, som kun er 19 år gammel. Til WEG i år var han i top 10, og nu her til VM for ungheste var ham med i omspringning om endnu en UVM medalje.
Han indfriede alle forventningerne med denne hidsige men fantastisk springene hest og red den første fejlfrie tur!

Næste rytter er Frederic Vernaet på Houston e. Heartbreaker/Corofino. Han får to bomme på turen, og pludselig er den sidste rytter, Christian Ahlman på Casuality Z sikret en podieplads hvis han kan ride nul!
Men det skulle vise sig, at selv ikke Christian med to forsøg kunne ride nul. Han river et enkel spring, men er den hurtigste med 4 fejl og vinder dermed alligevel en sølvmedalje! Han red i tiden 41.50 sek, hvilket viste sig at uanset den bom, så var han endt med sølvmedaljen.

For første gang nogensinde er der en ekvipage, som to gange har vundet UVM for hhv. 6 og 7 års, og det er sket af den kun nu 19 årige Bertram Allen. Utrolige præstationer de unge ryttere har leveret i dag!

Placeringen i toppen blev altså som følger:

Guldmedaljen gik til Bertram Allen på Barnike - som også vandt guldmedaljen sidste år!
Sølvmedaljen gik til Christan Ahlmann på Casuality Z
Bronzemedaljen gik til Niklas Arvidsson på Hasard 1245
4. pladsen gik til Sarah toussaint på Best de la Hart
5. pladsen gik til Valentijn de bock på Homer de Reve

Billede

Nr. 1, 2 og 3 ved præmieceremonien. Foto: Privat


Tilføjet d. 21-09-2014 kl. 18:33 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
15-05-20 Stor bruttotrup til UVM på Zangersheide
26-04-20 Fem Helgstrand heste videre i KWPN
26-04-20 Bliver der UVM i Verden?
18-11-19 Der bliver UVM i Ermelo igen
12-07-19 UVM indfører sidste øjebliks justeringer
08-07-19 Niktaro trukket fra Ermelo
25-03-19 Vil du til UVM på Zangersheide?
16-09-18 Flot dansk afslutning ved UVM for springheste
05-08-18 UVM 5-års guld til Helgstrand
27-07-18 Devonport og Fiesta Danza til Helgstrand


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider