Rikke Laumanns succes gennem de sidste mange år kan man ikke sidde overhørig. Hun er 12 gange Danmarksmester, 9 gange Nordisk mester og har trukket flere medaljer hjem fra VM også. Hun er den mest succesrige voltigør, vi har i Danmark, og nu er hun på vej til WEG i Normandiet, hvor VM i øjeblikket udspiller sig.
Jeg var drønheldig at nå at få et interview med hende, her lige inden afgang mod Normandiet. Hun kører, sammen med sit team, i aften klokken 22, og målet er WEG. Et mål der ikke bare handler om en køretur på 14 timer, men flere års arbejde.
Interviewet forløber lettere end beregnet, for Rikke er en snakkesaglig pige, der besvarer spørgsmål, uden de er stillet. Jeg var ellers forberedt, men alle mine spørgsmål blev besvaret i en helt almindelig, og i øvrigt meget humoristisk, samtale.
Er du klar? Er du stresset?
Man er aldrig klar. Jeg tror altid, man er stresset. Man står der den sidste dag og skal pakke, og der er en masse ting, man først kan gøre der, uanset hvor forberedt man er, ligesom når man skal på ferie, og så render man der med hovedet under armen og skal huske det hele. Sådan gør jeg i hvert fald, griner Rikke.
Man føler sig nok aldrig klar. Nu har jeg været med i gamet i så mange år, og man kan sige, at jeg har gjort hvad jeg kunne, jeg har trænet min krop så meget som jeg overhovedet kunne presse den til, og trænet så klogt og fokuseret som muligt, så når man står her, så tror jeg, det er et spørgsmål om at tro på sig selv. Nu har jeg 1400 km til at sidde og tænke lidt, og det er altid en god ting.
Jeg bliver helt nervøs på dine vegne. Det er jo ret stort. Det er vildt!
Det er faktisk en af de ting, jeg kom til at tænke på i går! Jeg havde min sidste træning, og det gik rigtig godt, men der var da lige de der småfejl, som der nok altid vil være, hvor man tænker "For helvede, det kunne jeg have gjort bedre!", men de tanker kommer jo nok uanset om man hedder Rikke eller Andreas Helgstrand, men der tænkte jeg, at for pokker, det er jo World Equestrian Games! Det bliver fedt! Man har været begravet i træning, fokus, taktik og spekulationer og har glemt at glæde sig. Men det er jo vildt! - Og så er der det, at det nok bliver mit sidste af slagsen. Det er lidt specielt. Men nu skal jeg lige tænke mig om. Jeg er 31 år og havde mit første WEG i 1998, og nu skal der måske ske noget andet, men nu må vi se. Jeg tager nok beslutningen, når jeg kommer hjem.
Der må også være enormt meget træning og forberedelse - ikke bare på hestens ryg?
Der er en masse konditionstræning. Kondition er ekstremt vigtigt, for vi har ét minut, så konditionen skal være god, så man kan holde fokus i slutningen af programmerne, og så skal vi være stærke i hele kroppen og hele tiden træne ligevægt i hele kroppen, så man har den rigtige mængde muskler foran og bag på benene, man skal være smidig, have rigtig god balance, håndstandene skal være i orden, og der ligger også en masse mentaltræning. Der ligger virkelig mange timer bag. Ikke mindst på træhestene. Lige meget hvor god man er, så får man vrid, og der er hårde landinger. Jeg hestetræner to gange om ugen plus træhest, mentaltræning, smidighed og løb. Her op til VM har vi hestetrænet seks gange om ugen. Her op til bliver det sammenlagt en 3-4 timer om dagen med diverse former for træning. I hverdagen er det måske mindre, men er man først i gang med en træningsform, som f.eks træhesten, og det går godt, så går der pludselig nogle timer, fordi det bare kører.
Netop. Så er man i gang, og så kører det bare, men hvordan tror du, det vil være, hvis du skal slippe det?
Jeg skal lige have en uges pause efter VM. Der ved jeg, at jeg er totalt færdig. Derefter har jeg 14 dage til at komme op igen til DM. Men jeg ved det ikke. Hvis jeg beslutter at stoppe, må vi se, hvordan jeg har det med det, men jeg har jo masser at lave. Jeg træner landsholdet og starter på studie. Det tager jo også tid, og jeg bliver grebet af det. Jeg vil aldrig stoppe helt, men jeg har det sådan med mig selv, at jeg enten giver mig fuldt ud, eller også lader jeg være.
Hvad er dine forventninger til VM?
Jeg kan simpelthen ikke sige det, for det er et vildt hårdt felt! Om det er guld eller nummer 7 eller noget helt andet, det er godt nok svært at spå om, men jeg tager kampen op mod de unge tøser, griner Rikke.
Hvem tager med dig til Normandiet?
Det gør Lasse Kristensen, der er longefører, og så har jeg Ghost Alfarvad Z - og Jarl er med som reservehest, Lise Berg er også med, og Marianne Tovborg som hestepasser. Hun er tidligere voltigør, og vi har arbejdet sammen i rigtig mange år og kender hinanden virkelig godt. Mine forældre kommer også og ser mig, ligesom min kæreste selvfølgelig kommer.
Hvad er det bedste ved den her sport? Hvad giver det udover afhængigheden og den rus, som vi alle ved der kommer ved en sportsgren, som man virkelig brænder for?
Det bedste er kombinationen. Jeg er totalt hestepige! Og så er jeg også bare vild med at træne min egen krop og arbejde både med det fysiske og det mentale. Det er så fedt, når man laver nogle af de fysiske ting sammen med hesten, men det kræver også virkelig, at hesten har en god galop at være på, for ellers er det ikke sjovt. Hestens psyke er også ekstremt vigtig, ligesom samarbejdet med longeføreren er virkelig vigitg i forhold til, hvordan man præsterer.
Jeg slutter af med Rikke, der jo nærmest står med det ene ben i Normandiet, og ønsker hende rigtig meget held og lykke.
Rikke skal i ringen til VM første gang tirsdag den 2. september. Vi følger hende naturligvis nøje og håber, at vi kan komme til at tale med hende, mens hun er dernede.
Billedet her er taget i 2012 (JP-Photo.dk), men artiklen opdateres med nyere billeder.