Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Skal vi have et dyrevelfærdsministerium?

Dansk Folkeparti er utilfreds med den nuværende fødevareminister Dan Jørgensens indsats på dyrevelfærdsområdet og foreslår, at der etableres et dyrevelfærdsministerium, for at øge fokus på både produktionsdyr og kæledyr. I dag ligger ansvaret for dyrevelfærd under fødevareministeriet.

 

Øget fokus på dyrevelfærd

Dansk Folkeparti ønsker mere fokus på dyrevelfærd i Danmark, og foreslår at der skal etableres et dyrevelfærdsministerium, oplyser TV2 News her til morgen.

 

Dyrevelfærdsministeren skal sikre bedre vilkår for dyrene, og sørge for at der implementeres en række positive tiltag til forbedring af dyrenes velfærd.

 

Om baggrunden for udspillet hedder det blandt andet:

"Dansk Folkeparti finder det forkasteligt, når dyr lider på grund af mennesker. Som lovgivningen er indrettet i dag betragtes dyr som ejendom. Men et dyr er ikke en ting - dyr er levende væsner - og bør behandles som sådan i lovgivningen. Dyr skal behandles med respekt og værdighed, og dyrenes naturlige behov skal imødekommes i størst muligt omfang"

 

Kritik af fødevareminister Dan Jørgensen

Dansk Folkeparti rejser en kraftig kritik af den nuværende fødevareminister Dan Jørgensen, som principielt har det overordnede ansvar for dyrevelfærd i Danmark. Partiet mener ikke, der er gjort noget positivt for dyrevelfærden i den tid Dan Jørgensen har været minister.

 

Medlem af DF's hovedbestyrelse Dennis Flydtkjær, oplyser i et interview til TV2 News her til morgen, at Fødevareminister Dan Jørgensen kunne have taget initiativ til mange forbedringer af dyrevelfærd, også indenfor EU, som f.eks. at få grebet ind overfor tyrefægtning som EU bruger 1 mia. kr. på om året.

 

Flydtkjær oplyser i interviewet, at det kan godt være Dan Jørgensen er kendt for at kæmpe for dyrevelfærd, men at han reelt har gjort meget lidt på området i sin ministertid.

 

Se interviewet her

 

Kæledyr såvel som produktionsdyr

Den nye dyrevelfærdsministers ansvarsområde skal ifølge Dansk Folkepartis forslag omfatte både dyrevelfærd blandt produktionsdyr, men også dyrevelfærd blandt kæledyr.

 

Af Dansk Folkepartis forslag fremgår bl.a. følgende forslag til forbedring af dyrevelfærden i Danmark:

  • Etablering af et egentligt dyrepoliti
  • Forbud mod dyresex
  • Kortere transporttider ved slagtedyr (skal nedsættes til max. 4 timer)
  • Smiley-ordning for dyrehandlere, kenneler, opdrættere (dvs. også stutterier), m.v.
  • Øget straf for dyremishandling
  • Begrænsning af dyreforsøg

Dennis Flydtkjær forholder sig helt uforforstående overfor, at Dan Jørgensen bl.a. ikke er gået ind for et forslag om at forbyde dyresex i Danmark.

 

Finansiering af ministeriet

Der rejses dog et spørgsmål ved, hvorledes et sådant ministerium ville skulle finansieres. Dette har Dansk Folkeparti endnu ikke forholdt sig til, men mener ikke det behøver at blive bekosteligt. Som kritikken af forslaget lyder det fra oppositionen, at det så er et omkostningsfrit forslag at komme med fra Dansk Folkepartis side, da de på ingen måde har forholdt sig til, hvorledes et sådant ministerium rent faktisk skal finansieres. Derfor kan forslaget ikke tages seriøst.

 

Hvad mener Heste-Nettets læsere om emnet? Skal vi have et dyrevelfærdsministerium? Gør vi nok på området for at sikre vores dyrs velfærd? Skal der være flere initiativer til at beskytte vore kæledyrs velfærd, eller skal politikerne ikke blande sig mere på området end de allerede gør?

 

Hvad mener vore læsere? Vi vil gerne høre din mening.

 

Deltag i velfærdsdebatten under røgt og pleje, eller klik på linket for at deltage i debatten nedenfor!

Billede


Tilføjet d. 05-08-2014 kl. 10:25 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
05-09-14 Mistænkt for dyresex efterlyses


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider