Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Starten er gået til Youth World Cup

Youth World Cup, der i år afholdes i Texas, er skudt igang. De 19 teams fra hele verden, er samlet, hestene er fordelt og de første konkurrencer er begyndt.

Fredag blev all-round hestnene fordelt mellem de 19 teams. Dette foregik ved lodtrækning for at gøre det så fair som muligt.

 

Det er nemlig sådan at de fem danske ryttere, Sophie Kronborg, Maya Bøgh Andersen, Amanda Roer Værgmann, Emilie Bendix Christensen og Rikke Weiss, har ladet deres sædvanlige heste få en velfortjent ferie hjemme mens de er afsted, og mon ikke de kommer hjem med en masse nye erfaringer de kan bruge i deres videre ridekarriere.


Til Youth World Cup er det altid sådan at værtsnationen stiller hestene til rådighed for rytterne, da der ikke er mulighed for at transportere så mange heste så langt.
Hestene udlånes af ryttere fra værtslandet og befinder sig på mange forskellige niveauer. Der er krav til hestenes kunnen, men de behøver ikke at være showet meget, og der er stor forskel på hestenes evner og erfaring.

 

Danmark endte med følgende fem heste:

- Zippos Kelly Be Good: fin stabil hest (nr. 8 i junior trail til world show med Nancy Cahill for mange år siden). Skal sandsynligvis bruges i Horsemanship, Trail og Showmanship.


- Zip N Wisely: god stabil all-around hest (ejes af Nancy Cahill og har i år kvalificeret sig til world show i senior trail med Nancy). Skal formentlig ind i Western Riding, Trail, Horsemanship, Showmanship og Hunt Seat.


- Hot Blazing Sun: sød stor hest, der formentlig skal ind i Hunter og Hunt seat.


- Good N Glossy: sød, ung, meget uerfaren, nervøs, men meget talentfuld pleasurehoppe, der formentlig bare skal ind i pleasuren.


- A Sudden Comfort: super stabil pleasure/all-around hest, der formentlig skal ind i både Horsemanship, Showmanship, Pleasure, Trail og Hunt Seat.

 

Hestene er nu installeret i deres respektive lejre, og tilvænningen er begyndt. Mandag løb Cutting konkurrencen, og selvom de danske ryttere ikke nåede på top ti i denne kategori gik det rigtig fint. Især med tanke på de meget begrænsede træningsmuligheder der er i Danmark når der tales om Cutting.

Tyskland vandt denne kategori med 20 point, efterfulgt af New Zealand, Australien, Norge, Luxenborg, Australien, Usa, Sweitz, Irland og Italien.
Rigtig flot af vores skandinaviske broderland Norge.

 

Tirsdag og onsdag er der clinics, hvor rytterne kan træne med deres tildelte heste, hvorefter torsdag, fredag og lørdag byder på konkurrence og show inden Youth World Cup takker af for denne gang med brunch og farvel for alle deltagere søndag.

 

 

Ønsker man at følge med i de kommende showklasser ved Youth World Cup er der Live Stream på hjemmesiden http://www.ywc2014.com.

Her ligger endvidere præsentation af de 19 teams, programmer og resultater.

 


Tilføjet d. 09-07-2014 kl. 09:52 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
03-06-14 Dansk landshold i nordisk fight.
11-02-14 Velkommen til det danske ungdomslandshold i Western.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider