Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lone Bang Larsen vandt DM-guldet

Billede

De glade medaljetagere, fra venstre: Lars Petersen, Lone Bang Larsen og Mikala Gundersen (JP-Photo)

 

Dette års DM for Senior har på alle tidspunkter budt på spænding lige til det sidste og dagens kür finale var ingen undtagelse.

 

Lone Bang Larsen formåede at holde stand, trods et par små fejl. Fitou L blev pludselig forskrækket ud af hjørnet ved M og efter en travøgning opstod en lille misforståelse da Lone ville have Fitou L til af piaffere. Heldigvis for Lone havde både Lars og Mikala også et par mindre fejl, og Lone kunne dermed indkassere guldmedaljen med 79,5 %.

 

Lars Petersen der vandt gårdagens Grand Prix Special og blev nummer tre i fredagens Grand Prix, kunne i dag ride sig ind på andenpladsen med 79,450 %. Et utrolig tæt opgør, kun 0,05 % fra guldmedaljen. Lars Petersen red et utrolig teknisk svært program, desværre indløb også en ærgerlig fejl i den første serieøvelse. Lars havde planlagt etter på kort diagonal til midten af langsiden, direkte efterfulgt at toer på kort diagonal til det modsatte hjørne. Desværre blev Mariett spændt mod E, hvilket gav fejl både i slutningen af etterne og begyndelsen af toerne.

 

Mikala Münter Gundersen sikrede sig bronzemedaljen med et flot program med stor sværhedsgrad og flot redet til musikken, hvilket blev belønnet med 77,450 %. Publikum lod måske mærke til det store smil Mikala red sit program til, Mikala forklarede til det efterfølgende pressemøde, at det er tydeligt for hende at mærke, at My Lady elsker at gå til musikken og tilpasser sig takten når musikken starter, hvilket altid får smilet frem hos den sympatiske rytter.

 

DM-debutanten Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ red et fantastisk kür med musik til travprogrammet af Carly Rae Jepsens "Call me maybe", mens galopprogrammet blev redet til toner af Spice Girls. Dommerne havde ikke Agnete til en medalje, anderledes havde det set ud hvis publikums bifald talte med, Agnetes applaus startede allerede da hun mod slut red op ad midten og den sidste piaff blev udført i takten til publikums bifald.

 

Resultat


Tilføjet d. 08-06-2014 kl. 19:19 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Broholm Horse Show 2014 af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider