Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Totilas er tilbage i topform

Verdens dyreste hest, avlshingsten Totilas e. Gribaldi/Glendale havde i torsdags sin come back på dressurbanerne.

 

Efter 2 års pause fra sporten, grundet sygdom hos både hest og rytteren Matthias Alexander Raths, er ekvipagen nu tilbage i flot form. Det blev det trestjernede CDI stævne i Kapellen, Belgien, der dannede rammer om dette speciele come back.

Konkurrenterne blev i Grand Prix klassen sat til vægs, idet Totilas og Matthias Alexander Rath vandt klassen med 78,680 %, over 8 % mere end andenpladsen, der med 70,760 % gik til svenske Jennie Larsson og Zircoon Spring Flower e. Painted Black.

Dommerne var dog ikke helt enige om Totilas præstation, idet dommer ved E (russiske Irina Mcnamee) havde ekvipagen til 82,9 %, mens dommer B (belgiske Geert Lemmens) havde ekvipagen til 73,7 %. Et spring på næsten 10 %, hvilket igen kan så tvivl om vores måde at bedømme dressursporten på. Danske Leif Törnblad havde ekvipagen til 82,2%. Alle 5 dommere havde dog ekvipagen på første pladsen.

 

Danske Malene Folmer Jensen og DV-vallakken Acapello Foldager sluttede på en 13. plads med 65,660 %.

 

Se Totilas og Raths ridtet her

 

Se klassens resultat her.


Tilføjet d. 24-05-2014 kl. 17:23 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider