Ridning kan forårsage skader på rygsøjlen på både rytter og hest. Men de sadelstopningsmaterialer, der bedst beskytter rytteren fra skader på rygsøjlen, har den stik modsatte effekt på hesten, viser et nyt skotsk forskningsstudie.
Ridning kan skade rygge
Ridning kan forårsage degenererende skader på rygsøjlen på både rytter og hest, som følge af det dynamiske repetitative tryk rygsøjlerne udsættes for under ridning. Hos erfarne og meget rutinerede ryttere finder man en højere andel af degenererende skader på rygsøjlen og røntgen-forandringer, som er en kombination af de mekanismer der indvirker på rygsøjlen som følge af ridningen. Rytterens potition får musklerne i ryggen til at presse sig sammen for at balancere rygsøjlen og undgå skader, hvilket fører til et kraftigere tryk på rygsøjlens diske og på leddene.
Reaktionen eller stødet fra jorden er en anden medvirkende faktor (GRF - ground reaction factor). Den er lig med den samme modsatrettede kraft som rytteren der rammer sadlen. Når disse kræfter indvirkes repetitativt over tid, kan det føre til skager og degenerering af led, smerter i lænden og træthedsfrakturer i knogler.
Hvilken betydning har sadlen?
En gruppe forskere fra instituttet for bevægelsesanalyse og forskning, på Universitetet i Abbound i Skotland, satte sig for, at undersøge hvorledes stopningsmaterialet i sadler påvirker trykket på både mennesker og heste.
Forskningsholdet, som blev ledet af Professor Rami, målte tryk på rygsøjlen hos både hest og rytter ved brug af en sadel, som blev stoppet med henholdsvis Uld og med luftfyldte paneler. Uld er som bekendt den klassiske og hyppigst anvendte stopningsmateriale, men er kendt for at kunne skabe rygproblemer hos heste, mens kuftfyldte sadler, er en nyere opfindelse, udfra tanken om at luft former sig jævnt og har en god støddæmpningseffekt.
Forsøget
Begge sadelstopningsmaterialer blev testet ved forskellige gangarter ved brug af nogle tryk-plader, der registrerede trykket på henholdsvis hest og rytter.
Forskerne fandt først og fremmest, at sadelfyldet direkte kan påvirke GRF og herved kan reducere presset på rygsøjlen hos rytteren. Det var så et spørgsmål om at undersøge hvordan og i hvilken grad, det gør det.
Seks erfarne ryttere og en enkelt sund hest i træning blev anvendt i studiet. Selvom rytterne varierede i højde og drøjde, havde de sammenlignelige rytterkompetancer, men samtidigt deres egen unikke ridestil. Til trods for disse forskelle, viste resultaterne konsistent, at det var de luftfyldte sadler, der forøgede trykket på rytteren, mens hesten fik øget tryk med den uld-stoppede sadel.
Hvad sagde rytterne?
Samtlige ryttere udtalte efterfølgende, at de foretrak en uldstoppet sadel og angiv en række forskellige grunde hertil, som bl.a. omfattede 'tab af kontakt med hesten', og 'et kick-back fra en ustabil sadel med luft' m.m. Resultaterne viste at trykket på rytteren blev forøget med 22% ved valg af en luftpudesadel. Tilsvarende udøvede luftpudesadlen en tryk-reduktion på mere end 25% på hesten.
En forklaring på øgningen i trykket på rytteren ved anvendelse af luftpudesadlen, kunne ifølge forskningsteamet bero på, at rytterne ofte kommenterede, at de havde mistet noget af følelsen af hest under dem, og af denne grund kan de ubevidst have øget trykket gennem deres sæde og mindre i stigbøjlerne for at fastholde hestens reaktion.
Uld eller luft?
Tidligere forskning har påvist at uldstoppede sadler kan forårsage rygsmerter hos heste. Resultatet fra forskerholdets målinger viser imidlertid, at mens luftfyldte paneler reducerer presset på hesten, så øger det samtidigt presset på rytteren.
Undersøgelsens resultater viser ifølge forskerne, at der skal yderligere forskning til, for at vi til fulde forstår påvirkningen af hest og rytter ved forskellige sadelstopninger. Målet må være, at finde frem til materialer, der kan optimere performance og reducere trykket for både hest og rytter, således at skader som følge af tryk fra sadler kan reduceres for begge parter.
Forskningsprojektet som er blevet publiceret online i the Sports Engineering journal, og konklusionerne viser, at yderligere forskning er påkrævet for at klarlægge hvilket stopningsmateriale der er mest velegnet til sadler, for bedst at kunne beskytte både heste og deres ryttere fra skader på rygsøjlen.
Læs mere om universitets forskning på området her
Billede: en rytter der stiger op på hesten iført tryksensorer. Foto: Dundee University.