Hestes personlighed og temperament, er genetisk prædisponeret, og varierer på tværs af hesteracer, afslører Japanske forskere. De har ud fra analyser af forskelle i gener, der er kendt for at have indflydelse på hestes personlighed og temperament fundet racespecifikke forskelle.
Der eksisterer mange myter om hestes temperament. F.eks er koldblodsheste kendt for at være rolige, ja, næsten flegmatiske, mens fuldblodsheste er tændte og trakehnere siges at være intelligente og sensitive, men samtidig stang hysteriske. Men er der egentlig noget om snakken?
Genetikken sladrer
Det er der noget der tyder på. Japanske forskere har netop fundet tydelige genetiske forskelle mellem hesteracer, der tilsyneladende spiller en væsentlig rolle for karakteren af hestes personlighed.
Genetiske variationer der er knyttet til neurotrasmittere eller hormoner, er kendt for at påvirke personligheden eller adfærdsrelaterede egenskaber i mange dyreracer, inklusive mennesket, og er derfor interessante at studere, når det drejer sig om at afslører forskellige i temperamenter eller personligheder hos forskellige racer.
Prøver fra 7 hesteracer
Det japanske forskningshold, ledet af chefforsker Tousuke Hori, undersøgte forskellene mellem forskellige hesteracer, ved at studere DRD4 genet - det såkaldte dopamin receptor D4 gen, som tidligere er blevet identificeret af andre forskningshold, som et gen der påvirker dannelsen af et individs karakter og personlighed.
Det indsamlede genmateriale udgjorde stikprøver fra i alt 7 meget forskellige og geografisk spredte hesteracer. Der var prøver fra to europæiske hesteracer, nemlig fuldblodshesten og den franske Selle Francais, en sydamerikansk hesterace kaldet Criollo, tre lokale japanske hesteracer: Hokkaido, Taishu og Yonaguni, og endelig en oprindelig koreansk hesterace.
Forskelle mellem hesteracer
Forskerholdet sammenlignede DNA sekvensen mellem hesteracerne af DRD4 genet i et specifikt kromosom-område, som de alene koncentrerede sig om. Forskerne analyserede prøverne ned til mindste detalje, og fandt tydelige forskelle i genmaterialet. Forskellene var i særdeleshed interessant i frekvensen af tilstedeværelsen af et bestemt alele, der typisk forbindes med begrænset nysgerrighed og høj årvågenhed, som var langt mindre tilstedeværende hos de oprindelige japanske heste end fuldblod. Forskerne konkluderede at disse forskelle i genmaterialet forekom at være race-specifikke og associeret til forskelle i personlighed eller adfærdsbetonede egenskaber.
Racespecifikke personligheder
Forskerne har publiceret deres resultater i fagbladet 'Journal of Equine Science', publiceres af den japanske sammenslutning af forskning om heste. Forskerne bemærkede at selektiv avl, tilsyneladende har resulteret i stor genetisk spredning mellem forskellige racer, der er fremavlet i fangeskab, ikke alene med det resultat, at de er meget forskellige i fænotype, altså i udseende - i form af størrelse, farve, udseende og type m.v., men altså også er ensbetydende med at de er meget forskellige, hvad angår adfærdsmæssige karakteristika og personlighedstyper.
Observerede forskelle
Forskelle mellem de enkelte hesteracers personlighedr blev også målt ved hjælp af observationer og spørgeskemaer til hesteejere. Udfra disse mere subjektive måinger, kunne forskerne også konstatere forskelle mellem hesteracerne. En stikprøve på 70 observationer fordelt på de 7 racer, blev udtaget til spørgeskemaundersøgelse blandt hesteejere. Herefter blev data analyseret. Resultaterne afslørede tydelige afvigelser i svarmaterialet, som forskerne tillagde at være race-specifikke forskelle, som de mente var en funktion af dels avlshistorik og dels geografisk variation.
Der er imidlertid behov for flere forskningsstudier, der analyserer sammenhængen mellem gener og variationer i adfærds- og personlighedsmønstre, for at validere de foreløbige genetiske fund, af det japanske forskerhold.
Kilde: Breed Differences in Dopamine Receptor D4 Gene (DRD4) in Horses
Yusuke Hori, Takatoshi Ozaki, Yoshimitsu Yamada, Teruaki Tozaki, Heui-Soo Kim, Ayaka Takimoto, Maiko Endo, Noboru Manabe, Miho Inque-Murayama, and Kazuo Fujita J. Equine Sci. Vol. 24, No. 3 pp. 31 - 36, 2013. dx.doi.org/10.1294/jes.24.31
Forsidebillede: Tine Lessèl