Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vejen til Texas er hård, lærerig og sjov

De danske western Youth landsholds ryttere er i denne weekend samlet på Little Creek Ranch ved Randers. Der er træningssamling, forestået af landstræner Natasha Møller og holdleder Pernille Bendix.
Rytterne er i ilden flere gange dagligt med masser af undervisning og træning for både heste og ryttere, og træningen omfatter flere forskellige dicipliner for samtlige ryttere.

 

Landsholdet består af Amanda Roer Værgman, Emilie Bendix Christensen, Rikke Weis, Maya Bøgh Andersen og Sophie Kronborg. Også tre af reserverne var mødt op, Freja Lundberg, Katrine Sander og Julie Søby. Alle rytterne har i weekenden trænet forskellige dicipliner og fået både fælles og individuel undervisning af Natasha Møller.

Når landsholdet drager til Texas til Juli, er det ikke kun for at starte en diciplin hver. Samtlige ryttere skal nemlig ride flere forskellige dicipliner, og tilmed på fremmede heste.
Youth World Cup afholdes hvert andet år, og i et nyt land hver gang. I år afholdes arrangementet i Texas, Quarter hestens "hjemland". Arrangørerne står for at skaffe heste til de mange ryttere, så rytterne ikke skal have transporteret deres heste halvvejs rundt om kloden. Dette betyder at rytterne skal starte på ukendte heste, men giver den fordel at konkurrence vilkårerne bliver lige for alle 19 landshold.

Ud over selve konkurrencen er der flere seminarer, foredrag og clinics hvor rytterne fra de 19 landshold vil blive rystet sammen, lære af hinanden og danne nye venskaber på tværs af grænser og nationalt tilhørsforhold.
Der er også mulighed for at tage med på ture rundt i området, og på den måde lære en masse om værtslandet. Youth World Cup er altså andet og mere end en konkurrence, og de ryttere der tager afsted, kommer med garanti hjem med kufferten fuld af gode oplevelser og erfaringer.

Pigerne glæder sig naturligvis til at skulle afsted til Juli, men inden da er der lige en masse der skal læres, trænes og opleves, og en masse shows der skal startes. Blandt andet drager hele landsholdet plus flere af reserverytterne til Bökeberg i slutningen af maj, for at deltage i Nordic Team Challenge. Læs mere om dette her: tphshows.se/bokeberg-challenge.html

Til Youth World Cup rides der 9 dicipliner, så de fem landsholdsryttere skal være dygtige til flere forskellige dicipliner. De fleste ryttere har en favoritdiciplin, ligesom hestene er avlet, bygget og trænet til en type ridning, så omstillingsparathed er en vigtig faktor her.

På landsholdet har vi kun en Cutting rytter, Sophie Kronborg, men der skal formegentlig bruges to i Texas, så Emilie Bendix Christensen og Amanda Roer Værgman var lørdag aften ude i en venskabelig dyst om at blive landsholdest anden cuttingrytter.
Brian Kronborg, der er en af Danmarks dygtigste kvægryttere, assisterede Natasha og Pernille ved udvælgelsen, der faldt ud til Emilies fordel idet hun sad en smule bedre på hesten gennem øvelserne.

Heldigvis har vi i Danmark et dygtigt landshold, der er parate til at kæmpe for et godt resultat. Pigerne støtter og hjælper hinanden, samtidig med at de tydeligvis har det sjovt sammen.
Det bliver spændende at følge dem videre frem.


De ni dicipliner der skal rides i Texas er følgende;

Cutting: Cutting er den eneste kvægdiciplin til Youth World cup, og går ud på at hesten selvstændigt og næsten uden indvirkning fra rytteren adskiller og holder en bestemt kalv fra flokken i et givent tidsrum. Cutting er en spændende diciplin at se på, uforudsigelig og hurtig.
På banen er, udover den startende ekvipage, fire hjælpere der holder styr på kalvene på banen så den startende ekvipage kan udføre sit arbejde.
Cutting er yderst populært, og en god cutting-horse er ufatteligt kostbar, ligesom præmiesummerne i cutting klasserne er de højeste indenfor Western.

 

Reining: Reining er en diciplin med fart på. Rytterne bedømmes bl.a. på kontrol, teknik og tempo i de udførste øvelser. Øvelserne Speed Control, Run Downs, Sliding Stops og Spins er obligatoriske, men der rides i forskellige programmer.
I Reining lægges desuden stor vægt på at hesten bærer sig selv, reagerer på rytterens mindste signal og desuden evner at skifte fra fuld fart til absolut ro på et øjeblik.

Horsemanship: I Horsemanship er rytterens opstilling under lup, og hestens lydighed og præcision vurderes. I Horsemanship gennemrider man et kort program, ofte i alle tre gangarter, hvor ekvipagen bedømmes.
I Horsemanship er der ofte skruet helt op for show-outfit, og hestens udseende tæller med i det samlede resultat.

Western Pleasure: I Western Pleasure fremvises hesten i Walk (skridt), Jog (langsom, kort og meget behagelig og afslappet trav) og Lope (langsom, afslappet galop). Bedømmelsen i denne klasse rettes mod hestens naturlige bæring, balance og ro, og er kendetegnet ved bløde bevægelser og en lav hovedføring.
Alle rytterne er på banen samtidig, og hesten bedømmes naturligt også på sin ridelighed i en arena fyldt med andre heste.

 

Trail: Trail er en slags forhindringsbane for heste. Hest og rytter skal gennemride en bane fyldt med forhindringer af den ene eller den anden art, og forhindringerne er ofte udformet efter de forhindringer man kan møde i naturen. Låger, broer, smalle passager, vand og så videre.
Nogle Trailbaner er meget fantasifulde, nogle ligner et tabt spil mikado med bomme på kryds og tværs, og andre igen er udformet som den sværeste skovtur man kan forestille sig.

Western Riding: Western Riding består af en hel række flyvende changementer, der bedømmes på tempo, balance og teknik. Western Riding skal gerne gennemføres lige så afbalanceret som Pleasure.

 

Hunt Seat Equitation: Hunt Seat Equitation er en klasse der minder meget om Western Horsemanship, blot rides der i engelsk udstyr. Hesten fremvises i de forskellige gangarter, for- og bagpartsvendinger, slangegang og galop i let sæde.
Også her er det hovedsageligt rytterens opstilling og brug af hjælpere der tæller i bedømmelsen.

Hunter Under Saddle: Hunter Under Saddle er en gangartsklasse hvor hesten fremvises i de tre gangarter. Der rides i engelsk udstyr, men i western stil, med fokus på den afslappede og velafbalancerede hest.

 

Showmanship: I Showmanship er det rytteren der bedømmes. Hesten rides ikke, men føres gennem et program hvor rytteren efter bedste evne skal fremvises hestens egenskaber. Programmet indeholder forskellige øvelser som rytteren skal få hesten til at udføre så korrekt som muligt. Hestens udseende og rytterens evne til at fremvise hesten danner baggrund for vurderingen.

 


Tilføjet d. 23-03-2014 kl. 20:47 af i kategorien Nyheder generelt.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
23-07-16 VM i Bromont aflyst - FEI leder efter en ny arrangør
14-08-15 Spændende holdkonkurrence lover godt for den individuelle Reiningfinale
09-06-15 Går du med landsholdsdrømme?
28-10-14 Fremtiden tegner lys for dansk Reining.
16-07-14 Youth World Cup er slut
03-06-14 Dansk landshold i nordisk fight.
11-04-14 Kom på ridelejer med horsemanship, western og cirkuskunster!
11-02-14 Velkommen til det danske ungdomslandshold i Western.
23-08-12 En hest i et spil Mikado
17-08-12 Seriøs Showmanship i strålende sol


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider