Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danske dressurryttere på eventyr i Qatar

Igen i år fik Danmark inviteret repræsentanter for dansk elite dressursport med til det prestigefyldte femstjernede stævne, CHI Al Shaqab i Doha, Qatar.

 

De tre danske inviterede ryttere, Lone Bang Larsen, Lisbet Seierskilde og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein kvitterede tilmed med absolut topplaceringer under hele stævnet.

 

I fredagens Grand Prix blev det Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby der med 75,740 % vandt klassen og pengepræmien på 75.000 kr. Andenpladsen gik til Lone Bang Larsen og Fitou L med 74,420 %, hvor præmien lød på 60.000 kr. Lisbet Seierskilde og Jonstrupgårdens Raneur blev med 69,800 % placeret på syvende pladsen. I alt var der i denne klasse pengepræmier for 300.000 kr.

 

De 15 bedste skulle lørdag dyste i Grand Prix Kür, hvormed alle tre danske ryttere var kvalificeret. I denne finale klasse blev der redet om pengepræmier for 750.000 kr. Førstepladsen gik igen til Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby, med flotte 80,875 %. En fantastisk præstation som især faldt i god jord hos de udenlandske dommere, faktisk havde den danske dommer ved C, Leif Törnblad de laveste procenter af de 5 dommere til Nathalie og Digby. Ud over hæder og ære tilfaldt også 225.000 kr. til førstepladsen.

Lone Bang Larsen og Fitou L gentog succesen og kunne endnu engang indtage andenpladen, denne gang med 79,200 %. Med andenpladsen fulgte den nette sum af 187.500 kr. Lone Bang Larsen der også trænes af Hasse Hoffmann og grundet afrejsen til Qatar ikke kunne deltage ved torsdagens clinic ved Hingstekåring i Herning. Læs mere om clinicen her.

Lisbet Seierskilde og Jonstrupgårdens Raneur avancerede fra fredagens syvendeplads til en sjetteplads i küren, der blev belønnet med 74,400 %. En sjetteplads der udløste 52.500 kr. i pengepræmie.

Lisbet Seierskilde har på sin hjemmeside beskrevet hele eventyret i Doha, samt om de mange forberedelser for at komme dertil, læs historien her.

 

Se alle resultaterne her.

 

Billede

Nathalie og Digby (Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 17-03-2014 kl. 15:18 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider