Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hotline tog teten i Grand Prix dressur

Den smukke sortbrune hingst slog alle konkurrenterne af banen i dagens Ecco Grand Prix klasse ved årets Hingstekåring i Herning i hal M. 11-årige Blue Hors Hotline e. Hofrat/De Niro, redet af Maik Kohlschmidt, blev med 72,867 % både dagens vinder samt erhververen af en splinter ny IforWilliams trailer, der var dagens hovedpræmie.

 

Andenpladsen gik med 69,833 % til Lena Leschly Åmand og Gørklintgårds Fanero e. Olympic Ferro/Le-Mont-H. Lena Leschly Åmand har selv uddannet Fanero til Grand Prix, som ekvipagen debuterede i for præcis et år siden, ved samme lejlighed. Lena Leschley Åmand har imellem tiden haft stor succes ved internationale stævner, hvor ekvipagen bl.a. var en del af det danske guldvindende hold ved NM.

 

Allan Skov Christensen og Volstrupgaards Cassiopeia kunne med 68,4 % indtage tredjepladsen efter et flot og energisk program. Den 13-årige Elitehoppe er kåret i RDH og blev i en alder af kun 8 år udnævnt til elitehoppe. Hoppen er mor til RDH 2 afkom, hvoraf den ene, Quela VG er kåret med Guldmedalje.

 

I morgen går det løs i Grand Prix Kür kl. 14.40.

 

Klassens resultat kan ses her.

 


Tilføjet d. 08-03-2014 kl. 18:38 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider