Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Schou Absolute Horses klar til endnu et DM

For fjerde gang skal Tågerup danne rammen om mesterskaberne i ridebanespringning. Der skal findes fire mestre i løbet af stævnets fem dage.

 

Så er datoen fastlagt for DM i ridebanespringning 2014. Det bliver fra den 28. maj til og med den 1. juni. I første omgang var det aftalt med Dansk Rideforbund, at Schou Absolute Horses skulle arrangere DM tre gange, men i fjor blev aftalen forlænget med endnu to år. Så igen i år mødes landets bedste springryttere på Tågerup i Sommersted nær Kolding.

Senior DM bliver stævnets højeste klasse, men derudover skal der findes vindere af Dansk Rideforbunds mesterskaber for Young Rider (U21), Junior (U18)og Children (12-14 årige, som rider hest i stedet for pony).

 

Bronze-medalje

Det er brødrene Andreas og Christian Schou, der står for driften af Schou Absolute Horses. De regner begge med at stille op til senior-DM. De har begge opnået fine resultater til både danske og udenlandske stævner siden sidste DM. Andreas kom således i den individuelle finale ved EM i ridebanespringning i Herning i sommer. Det var på hesten Vivaldi K, der efterfølgende blev solgt.

Christian fik i februar en bronzemedalje ved indendørs DM for seniorer på Vilhelmsborg ved Århus. Han red på avlshingsten Untouchable.

Billede

Det er Andreas (t.v) og Christian Schou, der igen i år er værter for det store arrangement. I fjor blev stævnet afviklet den første uge i maj - med en del blæsevejr.

Fine faciliteter

Det kombinerede ridecenter og hingstestation på Tågerup har fine faciliteter, som både officials og ryttere har været særdeles tilfredse med de foregående år.

Familien Schou fik udendørs-banen udvidet, da det første DM blev afviklet på stedet i 2011, og banen bliver rost som en af landets bedste. Den er lige god uanset hvordan vejret arter sig.

Derudover er der god plads til teltstaldene til de deltagende heste, og den store nye ridehal bruges bl.a. til VIP-arrangementer.

Konceptet for 2014-stævnet bliver nogenlunde som de tidligere år, blandt andet gentages successen med et brag af en rytterfest fredag aften med The Late Night Show.

 

First er med igen

Forsikringsselskabet First har endnu en gang tegnet sig som titelsponsor for seniormesterskabet ved DM i ridebanespringning.

- Vi er utroligt glade for samarbejdet med First, siger Christian Schou. Det er til stor gavn for dansk ridesport, at selskabet støtter de store arrangementer.

 

First var oprindelig hesteforsikringsselskab, men tilbyder i dag alle former for forsikringer.

Billede

First var også titelsponsor for seniormesterskabet på Tågerup i fjor. Og det kunne ses på banen.

 

Forsidefoto:

Lars Bak Andersen vandt DM på Tågerup i fjor. Her er han i æresrunden.


Tilføjet d. 04-03-2014 kl. 15:09 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider