Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ponyen led – lyder Plum anklageskrift

Tv-kokken Camilla Plums 24-årige søn, og hans kammerat tiltales for i alt 3 forhold, i forbindelse med drabet på familiens shetlænder pony Tarzan på Tisvilde strand i sommers. Han udgiver samtidig sin egen bog om mad

 

Tiltales for 3 forhold

Anklageskriftet som netop er offentliggjort, indeholder hele tre tiltaler mod den 24-årige kokke-søn og hans to år yngre kammerat, netop som hans egen bog om mad lanceres.

 

Anklagemyndigheden har været grundig og tiltalen lyder på: grov mishandling af ponyen Tarzan, ulovlig aflivning og ulovlig våbenbesiddelse.

 

Grov mishandling

De anklagede er tiltalt for mishandling ifølge Dyreværnslovens §28, der kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år.

 

'Ponyen har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe'. Det fremgår af anklageskriftet mod TV-kokken Camilla Plums søn, som står tiltalt for mishandling i forbindelse med den opsigtsvækkende og omdiskuterede slagtning af ponyen Tarzan på Tisvildeleje Strand i sommeren 2013.

 

Den tiltalte kokke-søn, der tidligere har fremsat offentligt, at hesten ikke led nød, og fortalte at den skulle spises til Skt. Hans, har ikke ændret på det faktum, at de to unge mænd nu står tiltalt for at overtræde dyreværnslovens §28. Ifølge anklagemyndigheden,er de tiltalt for at have udsat ponyen for ".. groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet de i forening og efter forudgående aftale aflivede ponyen ved overskæring af halsen med en kniv uden forudgående bedøvelse, hvorved ponyen har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe'.

 

Ulovlig aflivning

De to mænd er endvidere tiltalt for ulovlig aflivning, idet aflivning alene må foretages af dyrlæger, slagtere eller andre dertil uddannede personer. Det er ifølge anklageskriftet afgørende at aflivningen er sket uden bedøvelse, ligesom det fremgår af anklageskriftet at Tarzan "ikke var bevidstløs og uden smerteoplevelse indtil sin død'. Hermed menes, at der ikke er dyreværnsmæssige årsager til at aflive hesten, men at hesten reelt var sund og rask da den blev aflivet. Dette må også være antagelsen, da hesten var tiltænkt til, at skulle udgøre et Skt. Hans festmåltid kort tid efter.

 

Ulovlig våbenbesiddelse

Det tredje tiltaleforhold omfatter ulovlig våbenbesiddelse. Kniven der blev anvendt til aflivningen af Tarzan på offentligt område, havde nemlig en klinge, der var over 12 cm lang.

 

Krav om frakendelse af ret til dyrehold

Anklagemyndigheden har fremsat et krav om at, Camilla Plums søn og dennes kammerat, frakendes retten til at 'eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr' i en periode, som retten på baggrund af anklagegrundlaget fastsætter. Herudover vil der formentlig følge en bødestraf for forseelsen. I betragtning af Plum-familiens forhold til dyr og interesse for madlavning, er det formentlig frakendelsen af, at have med dyr at gøre, der vil ramme den anklagede TV-kokke søn hårdest.

 

Tiltalte udgiver madbog

Den tiltalte Plum-søn, står netop for selv at udgive sin egen mad-bog sammen med tvillingebroderen. Bogen er sat til at udkomme officielt den 23. februar 2014, men kan allerede nu, orudbestilles fra forlaget Gyldendal på diverse bogsites. Lanceringen af bogen er blevet udskudt siden i sommers, hvor episoden med ponyen fandt sted, men forlaget og forfatterne har muligvis vurderet, at nu - var det rette tidspunkt, for at få den fornødne omtale af lanceringen. Det skal retfærdigvis oplyses, at den omtalte madbog, ikke indeholder opskrifter på tilberedning af pony eller andet hestekød, men alene opskrifter på brød. I realiteten er bogen således pr. definition en bagebog.

 

Sagen er berammet til at skulle for retten i Hillerød den 13. maj 2014.

 

Billede

 

Shetlænderponyen Tarzan, der skulle være festmåtid


Tilføjet d. 28-01-2014 kl. 13:49 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
17-02-20 Måske slut på 'alene-heste'
18-11-19 Pony-EM 2020 bliver i Strzegom
13-08-18 Hattrick til Alexander ved EM
17-07-17 4 nye Danmarksmestre hos ponyerne og childrenrytterne
03-02-17 Kvalifikationskrav til indendørs-mesterskaber i children- og ponyspring
31-01-17 Ryttere udtaget til bruttotruppen
19-11-16 Talentsamling i springning for pony og children
29-10-16 Spændende emner til Campens efterårsauktioner
25-07-16 Bornholmsk dominans ved DRF mesterskaberne for ponyer i military
06-08-15 Mishandlede over 30 heste; Nu er retssagen igang


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider