Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ny holdleder til junior- og ungrytterne i dressur

Catharina Ørnsholt-Christoffersen er blevet ansat som ny holdleder for junior- og ungrytterne i dressur. Catharina har stor erfaring fra dressurverdenen - både som rytter, dommer, træner, medlem af dressurudvalget samt bestyrelsesmedlem og webmaster for ponydressur.dk.

 

Engagement og nytænkning
Udover sit mangeårige engagement i dressursporten har Catharina også en god ballast med fra sin erhvervsmæssige karriere. Catharina er uddannet cand.pæd.psyk. og har gennem mange år arbejdet som folkeskolelærer, hvilket har givet hende gode egenskaber indenfor kommunikation, strukturering og udvikling - egenskaber som nu skal komme junior- og ungrytterne til gavn.

"Jeg er rigtig glad for, at der nu er fundet en holdleder til junior- og ungrytterne, og jeg tror, at Catharinas store engagement og dejlige personlighed vil være med til at skabe gode rammer for udviklingen i ungdomsgrupperne", siger Kimi Nielsen, Elite- og talentchef i dressur, Dansk Ride Forbund.

Catharina bliver præsenteret for rytterne i weekenden, hvor de er samlet til træningssamling på ECCO-centret i Tønder.

 

Kilde: DRF

Billede

(Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 09-01-2014 kl. 22:01 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider