De små hestehold rammes særligt hårdt, såfremt det omdiskuterede lovforslag som at pålægge energiafgifter på bio-brændsel, bliver vedtaget af Foketinget.
Hestenettet skrev, blandt de første medier tidligt på efteråret (se her), om de utilsigtede følgevirkninger af regeringens forslag om at indføre nye energiafgifter på bio-brændsel. Afgiften udløses uanset, hvad biomassen bruges til. Mange hesteejere bruger f.eks. halm- eller træpiller til strøelse i stalden og bliver hermed omfattet af den nye lov. Regeringen har imidlertid indset, at loven vil ramme heste- og besætningsejere utilsigtet, og er derfor kommet med tilføjelser til lovforslaget, men selvom disse skulle være en håndsrækning til hestefolket, er de heller ikke uden udfordringer for heste- eller staldejere.
Lappeløsning
I et forsøg på at lappe på hullerne i lovforslaget, har regeringen, som tillæg til forslaget, fremført, at hesteejere og stalde kan få refunderet deres energiafgifter. Det betyder at afgifterne godt nok skal betales i første omgang, men at de efterfølgende kan blive refunderet. Så langt så godt. Der følger imidlertid en række betingelser med for at få energiafgiften refunderet. For det første bærer hesteejeren eller stalden selve bevisbyrden for at dokumentere, at den indkøbte strøelse alene anvendes som strøelse og ikke som afbrænding. For det andet refunderes afgiften kun over en vist afgiftsbeløb. Der er altså tale om at regeringen lægger op til en bagatelgrænse for refusion af afgifterne, formentlig for at begrænse statens egne administrationsomkostninger.
Dokumentaionskravet
Det bliver hesteejerens eller staldejerens opgave, at dokumentere at den indkøbte halm, halmpiller, træpiller m.v. kun anvendes til strøelse og ikke til afbrænding. Hvordan kravene konkret bliver udformet for at man fra myndighedernes side kan godkende den foreliggende dokumentation, er endnu ikke helt fastlagt og fortsat noget uklart. Der kan være tale om detaljerede forbrugsfortegnelser med dokumentation for indkøb, brug og bortskaffelse, billeddokumentation, muligheder for kontrol m.v. Under alle omstædigheder vil det påføre de dokumentationstyngede hesteejere og stalde yderligere administrationsomkostninger. Ofte fører hobbybrug eller mindre hestehold relativt simple regnskaber og har ikke rammerne for at kunne foretage yderligere detaljerede optegnelser. Mange vil formentlig have behov for revisionsassistance for at opfylde kravene, andre vil formentlig blot vælge at sluge endnu en urimelig udgift i hesteholdet, for at slippe for den forøgede administration. Dette er imidlertid ikke den eneste udfordring i lovforslaget.
Rammer skævt
Er man som heste- eller staldejer Indstillet på, at man godt kan magte den ekstra dokumentation mod at få sine afgifter refunderet, så skal man lige tænke sig grundigt om først og betragte sit forbrug. Som følge af at regeringen har lagt en bagatelgrænse ind i lovforslaget, lægges der alene op til, at afgifter over kr. 5.000 kan refunderes. Det betyder reelt at hestehold på hobbyplan og andre mindre hestehold rammes uforholdsmæssigt hårdt. Har man ganske få heste i sit hestehold, kommer man næppe op på en samlet afgiftsstørrelse på over 5.000 kr. årligt. I så fald får man ikke refunderet sine afgiftskroner alligevel, upåagtet om man har kæmpet sig igennem dokumentationskravet.
Mange bliver ramt
Ifølge Videnscenteret for landbrug, vurderes afgiftsgrænsen at ramme minimum 50.000 hobbyrelaterede hestehold. Hermed bliver afgiften reelt en skat på hobbyaktiviteter, hvilket de anser for helt urimeligt: "Vi vurderer, at der er mindst 50.000 heste, hvis ejere rammes af afgiften. For ejeren af en lille besætning vil det udgøre en relativt stor ekstra omkostning i en i forvejen ret dyr hobby", siger Jørgen Kold, chef for Videncentret for Landbrug, Heste. Og han tilføjer " Det er meget svært at se, hvorfor brug af biomasse til strøelse skal føre til, at man som hesteejer bliver omfattet af en afgift, der er tænkt som et rent energipolitisk tiltag. I praksis kommer afgiften til at fungere som skat på hobby", siger Jørgen Kold.
Realiteten er, at loven kommer til at ramme de små hestehold hårdt. De er i forvejen meget byrde- og dokumentationsbelastede med de sidste mange nye skærpelser i dokumentationskravene til hestehold i de seneste år. Såfremt der er tale om at lille hestehold, kan den årlige meromkostning til strøelse altså løbe op i kr. 5.000,- hvis man er uheldig, uden at få refusion, som følge af den nye lov. Selv hvis man har et større forbrug af såkaldt bio-brændstof som anvendes til strøelse, og herved kan få afgiften refunderet, så betyder det samtidig ekstra omkostninger til administration, som formentlig hurtigt kan æde refusionsafgiften op, med mindre der er tale om meget store hestehold.
Der er sikkert mange heste- og staldejere, der håber på at politikerne når at besinde sig og i sidste ende vælger helt at droppe den nye lov, som fortsat synes at ramme helt urimeligt og utilsigtet.
Kilde: videncenter for Landbrug, Hest
