Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Deltagere til program om sammenbragte teenagefamilier søges

TV2 er i øjeblikket ved at forberede en ny portrætserie om sammenbragte teenage-familier. Vi har derfor fået en henvendelse fra journalist Freya Skov, der har bemærket, at der på Ryttersnak også er en del debat om familieliv etc., og hun forestiller sig derfor, at nedenstående også kan henvende sig til nogle af jer.

 

Sammenbragte teenage-familier søges

Kan I diskutere pligter, ansvar og regler til hudløshed?
Er I ind imellem uenige om, hvem der skal opdrage - og hvordan I gør det?
Er det svært at balancere mellem dine, mine og vores børn?
Og er I samtidig en familie, der på kryds og tværs elsker hinanden i jeres nye familie?
Kan I dø af grin over jeres umulige teenagere, og er teenagerne til tider helt godt tilfredse med den udvidede familie?

 

Så er det måske jer, vi søger.

 

TV2 leder efter teenage-familier med dine, mine og måske vores børn til en ny, kærlig portrætserie.
Vi vil gøre op med det glansbillede, der præger fortællingen om familielivet i Danmark.
Vi vil vise, at hverdagsproblemer og teenageskænderier ikke er en sygdom, der kræver terapi og coaching, men at det er en helt naturlig del af livet i en moderne dansk familie, der både kan skændes og grine med hinanden.

 

Har I lyst til at åbne jeres hjem og ærligt fortælle om familielivet anno 2013, så kontakt os.
Vi er også klar, hvis I bare har spørgsmål eller vil vide mere.

Vi lover, at det bliver sjovt, udfordrende og helt enestående!

 

Skriv til os på familie@koncern.dk


Tilføjet d. 06-10-2013 kl. 12:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider