Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hundejagt på Møns Klint 7. september

Det er altid en stor glæde at se ryttere fra Sportsrideklubben samt gæster til de traditionsrige jagter på Møns Klint. I år afholder Sportsrideklubben en rigtig "Gods Hundejagt" hvilket ikke er blevet redet i Danmark de sidste 35 år. De to Østmønske godser Liselund og Klintholm har tilbage i 60´erne været skueplads for flere Hundejagter sammen med Møns Rideklub og Sportsrideklubben.

 

I September 1966 blev der f.eks på Liselund og Klintholm gennemført to hundejagter med Copenhagen Drag Hounds. (Se her de sjove avis udklip fra 1966).

 

Klintholm Gods har sammen med godsets jagtlejere, private lodsejere og naturstyrelsens meget store velvvilighed gjort det muligt at genoptage den skønne gamle tradition. Det er Sportsrideklubbens Jagtledelse, sammen med Poul Klenz Larsen og Ole Eskling, der har fået ideen og de vil sammen stå for den praktiske afvikling. Hundejagten bliver gennemført i samarbejde med Hamburger Sleppjagd Verein, deres hundefolk til hest og Meute-"hunde". Der vil naturligvis ikke blive redet efter levende vildt og der rides efter et udlagt slæb (duftspor) som hundene følger, deraf navnet "Sleppjagd". Der vil deltage ryttere fra Hamburger Sleppjagd Verein, inviterede ryttere fra Storstrøms Jagt Rideklub, udlandet og andre klubber.

 

Jagtridning og Møns Klint
Netop det uovertrufne landskab på Møns Klint har betydet, at der er blevet redet jagter her siden 1962 med Klintholms Gods og familien Scavenius som vært. I år er det 3. generation der byder velkommen med Godsejer Carl Gustav Scavenius og Inger Marie Scavenius som værter.

 

Jagten
Der vil være parade kl 12.00 på gårdspladsen på Klintholm Gods, med møde tid kl.11.30.

 

Første felt
Der vil blive redet som på en "Sleppjagd" i Tyskland, hvor tempoet ofte kan være højt. Man følger simpelthen hundene, uanset hvad der sker.
Der rides ikke 2 og 2 og der vil ikke blive stop, hvis en rytter falder af. Der vil være 5-6 slæb (repriser). Ind imellem slæbene, er der pauser, så hundene kan få vand.
Springene denne dag kan være max højde og med hurdler, der er højere end normalt på jagter. Hest og rytter i første felt skal kunne springe i højt tempo .

Andet felt
Der rides som normalt i Sportsrideklubben, med 2 ræve, master og bagmaster. Der rides i normalt tempo, delvis samme rute og samme spring.

Se introfilm om hundejagt her

 

Husk at køre hjemmefra i god tid da der er Royalt besøg på Møn Fredag, vejarbejde på Mønsbroen og stort Sildemarked Lørdag i Stege.

 

Kilde: Møns Klint Resort

 

Forsidefoto: CS-foto.dk


Tilføjet d. 06-09-2013 kl. 10:30 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider