Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bronzemedaljer til de danske Para-dressurryttere

Billede

Line Kongensgaard og Laponio (Arkivfoto: JP-Photo)


Medaljeregnen har både fredag og lørdag væltet ned over vores para-dressurryttere.


Fredag startede Stinna Tange Kaastrup og Steffi Graf ud med at høste en bronzemedalje i grad 1b, med 71,862 %. Stinna Tange som kun har haft Steffi Graf i under et halvt år forud for dette EM, havde ikke forud for EM gjort sig forhåbninger om medaljer, pga. det stadig dugfriske samarbejde, og glæden over bronzemedaljen måtte således være des do større.


Senere fredag eftermiddag var det grad IV-rytternes tur og også i denne grad blev der medalje til en dansk rytter, i form af Line Kongensgaard og Laponio, som med 70,024 % kunne modtage en bronzemedalje. Line Thorning Jørgensen og di Caprio blev med 69,595 % placeret på 5 pladsen.


Lørdag var det vores individuelle grad 1a rytter, Liselotte Scharff Rosenhart der skulle på banen med Priors Lady Rawage. Liselotte opnåede 68,478 % og placerede sig på 7. pladsen. Liselottes resultat tæller ikke med i holdkonkurrencen, da hun kun starter individuelt.


I den efterfølgende grad II-klasse, blev Caroline Cecilie Nielsen og Leon med 63,029 % placeret på en 7. plads.


Det hele kulminerede lørdag med en bronzemedalje til det danske paradressurhold, et flot resultat af stærke danske pararyttere. Det danske landshold bestod af Line Thorning Jørgensen/Di Caprio, Line Kongensgaard /Laponio, Caroline Cecilie Nielsen/Leon og Stinna Tange Kaastrup/Steffi Graf.


Kampen om de sidste medaljer løber af stablen senere i dag, hvor der skal kæmpes om medaljer i kür.

 


Tilføjet d. 25-08-2013 kl. 09:59 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider