Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Storbritannien vandt knebent guld

I et ufatteligt spændende holdmesterskab, hvor intet var givet før sidste rytter havde krydset mållinjen indenfor den rette tid, kunne Storbritanniens Scott Brash sikre sit hold guldmedaljer med kun 0,59 fejl til forskel fra det sølvvindende tyske hold. Med et comeback af dimensioner kunne de fantastisk ridende svenskere iføre sig bronzemedaljerne foran et publikum der i øvrigt måtte have føltes som på hjemmebane.


Det britiske hold bestod af Ben Maher på Cella (BWP e. Cento/Chin Chin) der med gennemgående fejlfrie runder stadig er i førertrøjen i den individuelle stilling også, Michael Whitaker på Viking (KWPN e. Jacomar/Almox Prints), William Funnell på Billy Congo (AES e. Vechta/Animo) og Scott Brash på Hello Sanctos (SBS e. Quasimodo van de Molendreef/Nabab de Reve).


De tyske ryttere lå på en 4. plads inden dagens sidste runde i holdmesterskabet men da både Schweiz og Frankrig var uheldige og fik for mange fejl og præsterede tre fejlfrie runder, rykkede Tyskland op til en fortjent sølvmedalje.
På holdet red Daniel Deusser på Cornet d'Amour (Westf. e. Cornet Obolensky/Damiani), Carsten-Otto Nagel på Corradina (Holst. e. Corrado I/Sandro), Christian Ahlmann på Codex One (Hann. e. Contendro I/Glückspilz) og Ludger Beerbaum på Chiara (Holst. e. Contender/Coronado I).


De svenske ryttere præsterede hver især at rejse sig fra asken efter nogle individuelle fiaskoer dagene forinden.
Første mand på banen var i dag Jens Fredricsson på Lunatic (SWB e. Landlord/Utrillo), der på førstedagen havde leveret en fantastisk runde og lå fremragende i den individuelle stilling men som på andendagen havde en regulær nedsmeltning og måtte indkassere 20 fejl. I dagens runde var der dog ingen usikkerhed at spore og uden chance for at kvalificere sig til den individuelle finale, præsterede Jens og Lunatic alligevel en fejlfri runde til holdet.
Angelica Augustsson og Mic Mac du Tillard (SF e. Cruising/Galoubet A) havde vel nok den mest katastrofalt mulige begyndelse på EM da hun i den første klasse red fejl bane og blev diskvalificeret.
På andendagen rejste hun sig dog og på den iltre, vel nærmest løbske Mic Mac præsterede hun et ridt med et enkelt nedslag for så i dag, at toppe det hele med en fejlfri runde, ligeledes til trods for ikke at kunne ride den individuelle finale.
Henrik von Eckermann sidder ved mesterskabet ligesom Angelica Augustsson også på en lidt ilter, rød hoppe og på førstedagen havde også han svært ved at finde rytmen på Gotha (Hann. e. Goldfever/Prestige Pilot). I nationsspringningens første runde var de dog igen i fuld harmoni og leverede en fejlfri runde. I dagens anden runde blev det til et enkelt nedslag.
Sveriges ankermænd, Rolf-Göran Bengtsson og Casall Ask (Holst. e. Caretino/Lavall I) leverede vel nærmest som bestilt, en fremragende nulrunde med stort overskud.
Dermed kunne svenskerne læne sig tilbage og afvente de resterende rytteres fejl for at se dem sig selv rykke nærmere og nærmere medaljerne.


Specielt franskmændene må have ærgret sig i dag, med en fejlfri runde fra Aymeric de Ponnat eller Kevin Staut, kunne de have iført sig guldmedaljer ved aftenens præmieoverrækkelse, i stedet måtte de efter Kevin Stauts 9 fejl se sig slået til den utaknemlige 4. plads.

Også Schweiz så stærke ud i de indledende runder men et enkelt nedslag til 3 af holdets ryttere degraderede dem til mesterskabets 6. plads.

 

Resultatet af mesterskabet blev således
Guld til Storbritannien med 12,18 fejl
Sølv til Tyskland med 12,77 fejl
Bronze til Sverige med 13,44 fejl


 

Tilføjet d. 22-08-2013 kl. 21:39 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
02-09-20 De unge suveræne i dressur ved EM
31-08-20 Corona får konsekvenser for Messecenter Herning
30-08-20 Tre på stribe til Sophia
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
29-08-20 Individuelt EM sølv til Sophia og Adriano
25-08-20 Ingen ændringer til pony EM-holdet
20-06-20 Nye retningslinjer gør EM deltagelse mulig
17-06-20 Ingen unge danskere til EM i dressur
07-04-20 EM i ponydressur aflyst
06-03-20 Stor panik i Herning, bliver det hele aflyst?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider